Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

pie, hvilken jeg meere systematiff har udfort'r mit For« føg om en Forbedring i det Norffe Skovvæsen, men til Slutning üllene sige: at dersom vi allene ville betragte Dcrarligheden af Skovenes Behandling i den forbigang- ne Tid, og ei see paa Forbedring i den tilkommende, saa Me vi gatwffe vist for bestandig blive Dosmere i SkovvidenjVaben. 2) Fifferierne ere tt tt flen ligesaa fordeelagtige for Norge, som Skovene, og kunde blive der meere, men da de fornemmelig hænge af Lykken, saa ere de ei saa faste at bygge paa, som anden Jordprodnkt. De Nor- fVe Strande velsignes som oftest med et godt Fifferie, hvilket igien dyrkes i meere eller mindre Fuldkommen- heds Grad. En systematiff mishandling derom synes endnu at mangle os. Vi have kun EtatSraad Hage- rnps om Fifferierne, Prof. Stroms Sammenligning imellem de Norffe og Svensse Fifferier,, Etatsr. Field- sieds om en nye Handels-Indretning i Island, Betcenk- nmger foranledigede af er Handels-Selffab, man iTron- Hiem agter ar oprettte, og endeel smaas Stykker i Ma- gszinerne. Andre have giort sig denne Syssel meere angelegen, hvorom meere kan sees i Memoires de Cap Breton, Büschinqs Magazin für die neue Historie und Geographie, Abbed Raynal i Hans Hifloire philofo- phique & politique, hvor han beskriver Terreneuves Fi- skerier, Russels Hiftory of America. Man seer der- af, hvor meget de Terreneuviffe Fifferier have tager til siden Aarer 1763, nemlig at de nu, efterår Kolonier- ne i Vestindien ere forsynede med nødvendige Fiskevare, kan indrente 500000 Pd. Srerl. aarlig. Hr. Field- sted kroer, at dee Js landffe Fiffcrie kunde ind rente lige- saa