Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

opregne. Nu maae jeg spsrge, om vi veed ar benytte os af vort Jern til disse Fornsdenhcder, eller om vi til- kiobs os dem af andre? Jeg burde som Normand sva- re Ja, men da Erfaringen let kunde robe mig, er det best at blive ved Sandhed, og sige, ar vi endnu tilkisbs os mange Fornsdenhedec af Isenkram og andre Jernvare af Engelanv og Holland, som Knive, Epcrndcr, Knap- pe, Laase, Saxe, Dreiejern, Hevlttcmdcr, Sange, Borer, Spader, Hakker, Syle, Hamre, Krr-ltæn- ger, Sporer, Bidselstcrnger, med mecre. AfSver- rig kisbe vi Lieder, Saxe, Plougjern, Hesieffoe, Ssm, Sauge, Knive, ndhamrede JcrnplaDer og polerede Blik- Waaler, hvorved mange Tustnde Rigsdaler maaskee aar- !iq gaae Ud af Landet. Jeg vil til grundigere Beviis hcrpaa anfsre en speciel Regning: Et af de maadelige Kirkesogne i Norge kan man ansætte for 200 Gaard- rnand, foruden Huusmand og Inderster; enhver Gaard- mand kieber geweenlig paa Markederne, Syndensields Grundsæt, og Nordenfields Levanger, hvert Aar i det Mndfte 2 Lier eller Liaaer a 24 Skill. - - 3 Mk. et Plougjern a 32 Skill. - - - - - 2 — to Gang Hesteffoe a 16 Skill. - - - - 2 — en Saug hvert zdie Aar a 48 Skill, c s 1 en Sax, en Kniv, en Blikffaal, Ssm og Jernplader hvert 6te Aar a 1 Rdr. - 1 —* tilsammen - 1 Rdr. 3 Mk. hvilker as 200 Bsndev belsber sig til 300 Rdr., og af 100 Kirkesogne til 30000 Rdr^ hvilken Kapital synes sr være all for sior til ar man ffulde see igiennem FingrL Lermed- og fan ffammelig lade sig tage ved Næsen as Fremmede, da vi have ei allene Meget godt Jern i Lan- det, men og Den snffelWe LeMghed til at oprette saa- danne