Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet
Forfatter: Andreas Wulf
År: 1786
Forlag: Gyldendals Forlag
Sted: København
Sider: 98
UDK: 338(489) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000074
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ADE;; j
i
70
deller af deres horisontale og vertikale Poleremaffiner til
Lettelse for Arbeidet. Norge kan fremvise Konststykker
nok af enkelte Personer i dette Fag, men kun faa have
endnu gi ort det til en Fabriks oq Handel, fom er Hoved-
feilen. At forfærdige Geværer, især Rifler, og at ind-
fatte Messing i Jern, ere de Norffe Mestere, men de
holde ingen Svende 01 Drenge, felqeliq maae Arbeidet
gaae seent oq blive kostbart. De fleste Bonder have et
Smeddeværkstcd paa Gaarden, hvorved de til Forne-
denheh reparere og forfærdige Gaardsredffah, men in-
tet til Afsætning. Ofre forsømme de og derved andet
meere vigtigt Arheide. Jern-Fabriker af alle Slags ere
Upaarvivkcliq en stor Mangel i Norge, da neppe noget
4?anb er meere beqvemr dertil, saavel i Henseende til de
raae Produkters Godhed og Mængde, som til Afsætning
gens Lerhed paa fremmede Steder. Vi kunne maaffee
ligesaa let stiele denne Konst fra Engelkemderne, som vi
have lært ar eftergiore deres Glas.
4) Jorddyrkningen etter Kornavlingen har jeg an-
fert som en af Norges Hovedprodukter, visselig er den
og er af saa ringe Betydenhed, som mange forestille sig
i et Land under et saa koldt Klimat, ffionr Landet eftey
sin biergagtiqe Situation vel aldrig kan komme til at
Lredssde sil? selv, især Nordensields. Hvad Fremgang
deri er qtort efter Landhuusholdnings-Selskabets Opret-
eelft, vi! bestyrke min Meenilrg. De faste Beigder ellev
Sogne oppe i Landet avle meere og langt bedre Korn i
Proportion end noqensteds i Dannemark. Visse mis-
lige Aarinqer af Frost eller Skin have vel bersver Gro-
dens Fuldkommenhed, men med Tiden vil man haabe,
itt saadarme Ulykker maarte saa meget mueligt forekom-
mes