Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet

Forfatter: Andreas Wulf

År: 1786

Forlag: Gyldendals Forlag

Sted: København

Sider: 98

UDK: 338(489) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000074

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
ADE;; j i 70 deller af deres horisontale og vertikale Poleremaffiner til Lettelse for Arbeidet. Norge kan fremvise Konststykker nok af enkelte Personer i dette Fag, men kun faa have endnu gi ort det til en Fabriks oq Handel, fom er Hoved- feilen. At forfærdige Geværer, især Rifler, og at ind- fatte Messing i Jern, ere de Norffe Mestere, men de holde ingen Svende 01 Drenge, felqeliq maae Arbeidet gaae seent oq blive kostbart. De fleste Bonder have et Smeddeværkstcd paa Gaarden, hvorved de til Forne- denheh reparere og forfærdige Gaardsredffah, men in- tet til Afsætning. Ofre forsømme de og derved andet meere vigtigt Arheide. Jern-Fabriker af alle Slags ere Upaarvivkcliq en stor Mangel i Norge, da neppe noget 4?anb er meere beqvemr dertil, saavel i Henseende til de raae Produkters Godhed og Mængde, som til Afsætning gens Lerhed paa fremmede Steder. Vi kunne maaffee ligesaa let stiele denne Konst fra Engelkemderne, som vi have lært ar eftergiore deres Glas. 4) Jorddyrkningen etter Kornavlingen har jeg an- fert som en af Norges Hovedprodukter, visselig er den og er af saa ringe Betydenhed, som mange forestille sig i et Land under et saa koldt Klimat, ffionr Landet eftey sin biergagtiqe Situation vel aldrig kan komme til at Lredssde sil? selv, især Nordensields. Hvad Fremgang deri er qtort efter Landhuusholdnings-Selskabets Opret- eelft, vi! bestyrke min Meenilrg. De faste Beigder ellev Sogne oppe i Landet avle meere og langt bedre Korn i Proportion end noqensteds i Dannemark. Visse mis- lige Aarinqer af Frost eller Skin have vel bersver Gro- dens Fuldkommenhed, men med Tiden vil man haabe, itt saadarme Ulykker maarte saa meget mueligt forekom- mes