Økonomiske Tanker om Fabriksvæsenet
og raae Produkters Forarbeidelse i Landet
Forfatter: Andreas Wulf
År: 1786
Forlag: Gyldendals Forlag
Sted: København
Sider: 98
UDK: 338(489) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000074
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
messt rromqe til den, og endnu nyde Skattefriheden
umdffromket.
Om Agerdyrkningen maae jeg endnu lægge dette til,
at mange Bondergaarde ere alr for vidtløftige til en Fa-
milies Underholdning og Dyrkning, hvilket lettettg kan
erfares deraf, at paa en liden Gaard ofte findes sierre
Velstand og liqesaa mange Folk, som paa en af de fter-
sie. Beliggenheden kan være Aarsag dertil, men ikke
altid. Der udfordreö et Forhold imellem Jorden og
dens Dyrkere; dette troer man nogenlunde at finde,
naar man antager et Spand, Vog, Hud, Tunge rc.
efter den almindelige Benævnelse i den Norske Skyld-
sætning at være en afpasset Jord til at underholde en Fa-
milie med fornøtmc Tienere. Dog maae iagttages Be-
liggenheden af Kiebstæderne, og Frugtbarheden af Jor-
den. Ak udrede Skatter og Conmburioner af en 2 til
3 Spands Gaard, der ikke er bedre end en, der skyl-
der | Spand, maae nsdvcndig odelægge Opsidderne.
De sierste Bsndergaarde kunne maaffee derfor gierne
deeles i tvende Parrer, ernære dobbelt saa mange Mett-
nejker, og blive dyrkede til sterre Fuldkommenhed.
Til Jorddyrkningen i Norge kan man endnu regne
Her og Hamp, Humleavlingen, Potetes, Napper eller ,
Roer, hvortil jeg vil feie Lichen Islandicus, eller den
bekiendte hvide Reenmoffe, hvilke alle meget vel voxe i
Norge, og hvoraf den sidste besynderlig burde komme
i Betragtning Ved mislige Aarinaer, da det er bekiendt,
ak af den kan kaageS en federig Gelee, og maaffee ved
Forssg kunde bedre tiene til at blandes med Meel til
Brsd, end den sædvanlige Fyrre- og Alme-Bark. I
Field-