Diverse Uddrag Angaaende Gas Og Elektricitet
I-X

XI. Det elektriske Lys fortrænges fra en Banegaard. X sin Tale ved Gaslight- og Coke Kompagniets Møde den 7de Februar 1904 fortalte Sir W. T. Makins om, hvorledes det var lykkedes Selskabet at fortrænge det elektriske Lys fra Victoria Banegaard paa London, Brighton og South Coast Jærnbane- linie og at anlægge almindeligt Gruppe Auergasbelysning til stor pekuniær Fordel for Jærnbaneselskabet, og med Fortjeneste for Gaskompagniet. Nu ere disse Fakta imidler- tid Ting, som paa Grund af den Opmuntring de yde, ikke bør skjules i en lang Tale om mange andre forskellige Emner, og da Mr. C. L. Morgan, Ingeniøren ved Brighton Selskabet, ikke havde noget derimod at indvende, og de vigtigste Funktionærer ved Gaslight- og Coke Kompagniet vare villige til at give os de nødvendige Oplysninger, have vi faaet Stof til at supplere, hvad Sir William havde at sige om dette interessante Held. Enhver, der kender London, kender Victoria Banegaard og dens Betydning, som en af de vigtigste Endestationer. Jærnbaneselskabet frembragte tidligere deres egen Elek- tricitet til Belysning, til en Pris, for hvilken det ikke kunde have faaet den andetsteds fra. Det hele gik — lad os sige — ret godt, da kom Gaskompagniet med et Tilbud om Belysning ved Auergasbrændere, der skulde oplyse hele Banegaarden med mindst samme Virkning som det elektriske Lys med en Besparelse af omtrent Lstr. 900 aarligt (= Kr. 16.200) paa Belysningen af en Banegaard! Ikke engang Brighton Jærnbaneselskab havde Raad til at ignorere et saa fordelagtigt Tilbud; kort og godt, Selskabets Raadgivere vare, efter nogle Forespørgsler og Underhandlinger, overbeviste om, at det var Gas- kompagniets ramme Alvor. Resultatet er, at den Dag i Dag eksisterer der ingen elek- triske Lamper paa Banegaarden, og Jærnbaneselskabet høster nu Lønnen af Gaskompag- niets Foretagende. Det mindste man kan sige, er, at det var en stor Triumf for Gas- kompagniet. Et Fotografi, taget ved Auergaslys, viser at Lyset kastes nedad og belyser fuld- stændigt Perronens Overflade i hele sin Længde. Paa en Banegaard er det selvfølgelig Perronerne og ikke Tagene, der særligt skulle oplyses; i denne Henseende har Jærnbane- selskabet opnaaet en stor Fordel ved Forandringen — foruden Besparelsen — thi Bane- gaardens Belysning med elektriske Buelamper var sikkert alt andet end ens over det hele, idet Taget fik det meste Lys, medens Perronerne paa nogle Steder vare oplyste, paa andre mørke, en meget almindelig Fejl ved det elektriske Lys. Denne Fordel ved den nye Belysning blev ganske særligt paaskønnet for nogle Uger siden, da London blev hjemsøgt af sin særlige Plage — Taagen. Enhver upartisk Dommer, der har set Bane- gaarden oplyst som den er nu, vil indrømme, at Fotografiet ikke yder Belysningen fuld Retfærdighed. I de elektriske Buelampers Tid vare 52 anbragte paa og omkring Bane- gaarden, og desuden (tilsyneladende for en Sikkerheds Skyld) bibeholdtes langs med Perronerne de gamle Fulfords Regenerativ-Gaslygter, der gjorde Tjeneste inden Elektrici- teten blev indført. De vare, indtil den nylig stedfundne Forandring, endnu i Brug over Bariererne, i Billetkontorerne, i Garderoberne og i Toiletværelserne. Nu ere alle de gamle Lamper, Elektriske- og Gaslamper (Regenerativgaslamper og Fladbrændere) taget 3