Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

4 Phosphoret udskilles i Urinen overvejende som Phosphorsyre (phosphorsure Salte) kun en ringe Del i organisk Binding. Den Mængde organisk Phosphor, der af forskellige Undersøgere er funden i Urinen, udgør mellem 1 — 11 % af Urinens totale Phosphorindhold (OerteV), Bornstein'2), Book*), Mathison1)). Man har ikke fundet nogen Faktor, hvoraf den udskilte Mængde organisk Phosphor er afhængig, denne synes saaledes ikke at paavirkes i nogen bestemt Retning ved Variation af den med Føden tilførte Phosphormængde og paavirkes specielt ikke af, om der tilføres en større eller mindre Mængde organisk Phosphor. Med Hensyn til Phosphorets Resorption i Organismen har man fundet følgende: Phosphor kan resorberes saavel af de letopløselige Alkaliphosphater som af Kalkphosphaterne, selv af det uopløselige Tricalciumphosphat (Tereg') og Arnold ')). For de organiske Phosphorforbindelsers Vedkommende viste Bokay''), at Lecithin spaltes ved Pankreasekstrakt til Glycerinphosphorsyre, Cholin og Fedtsyre, og at det, indgivet per os, bevirker en forøget Phosphorudskilning i Urinen. Phosphor kan altsaa resorberes af denne Forbindelse. Derimod kunde B. hverken in vitro eller in vivo paavise nogen Forandring af Nuclein (fremstillet af Pus) ved Indvirkning af Fordøjelsesfermenter. I Modsætning til Bokay fandt Popoff‘), at Hovedparten af Thymus- nucleinets Phosphor opløses af Pankreasfermenter, og Gumlich*) kon- staterede en betydelig Forøgelse af Urinens Phosphorindhold (hos en Hund), efter at den havde indtaget Nucleinsyre (fremstillet afThymus- nuclein), hvorved det altsaa var vist, at dennes Phosphor resorberes. For Caseinets Vedkommende (Nucleoalbumin) viste Sebelin"), at det opløses helt ved Indvirkning af Pankreatin, og Sandmeyer10) iagttog en stor Stigning af Phosphorudskilningen i Urinen efter Indtagelse af en Paranucleinopløsning. De ovenfor nævnte Forsøgsresultater er bievne bekræftede ved senere Undersøgelser, saaledes at vi ved, at Phosphor kan resorberes af alle de Phosphorforbindelser, der almindeligt fore- kommer i Føden. l) H. Oertel: Zeitschr. f. physiol. Chem. 1898, Bd. 26, p. 123. -) K. Bornstein: Pfliigers Arch. 1905, Bd. 106, p. 66. :i) J. Bock: Arch. f. experim. Pathol. u. Pharmac. Bd. 58, p. 231. 1908. *) G. Mathison: Biochemical Journal. 1909, Vol. IV. 5) 1. c. ö) A. Bokay: Zeitschr. f. physiol. Chem. 1877, Bd. 1, p. 157. 7) P. Popoff: I bid. 1893, Bd. 18, p. 533. 8) Gumlich: Ibid. 1893, Bd. 18, p. 508. ®) J. Sebelin: Ibid. 1895, Bd. 20, p. 443. 10) W. Sandmeyer: Ibid. 1895, Bd. 21, p. 87.