Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

3 Føde. Naar Planteæderen er henvist til at omsætte lignende Stoffer som Kødæderen, ved Inanition (Grouven1), medens den dier (Weiske2 * 4 5), udskiller den ligesom Kødæderen Hovedparten af Phosphoret med Urinen. Nyren kan altsaa udskille rigeligt Phosphor ogsaa hos Plante- æderen, naar denne er under lignende Ernæringsforhold som Kødæderen. Efter Liebigs Opfattelse forhindres altsaa en større Udskilning af Phosphor i Urinen hos Planteædere, fordi der i Plantefoder (Hø, Roer o. 1.) er et ringere Indhold af Stoffer, der ved Forbrænding giver Syrer, og fordi der er et rigeligt Indhold af syremættende Forbindelser (kul- sure Salte), af Stoffer, der ved Forbrænding giver saadanne (plantesure Alkalier), og endelig af Calcium og Magnesiumsalte. Undersøgelser over den Virkning, som Indgivelse af kulsure og ■plantesure Alkalier og Kalksalte med Føden har paa Phosphorudskil- ningen i Urinen hos Hunde og Mennesker (Riesell'2), Bange1), Ber- tram:'), Lehmann6 7), Ter eg‘) og Arnold1), Hagentorn8 9 10), Strauss-'), Berg- mann™)), har til Dels støttet denne Opfattelse, idet det har vist sig, at disse Stoffer bevirker en Nedgang af Urinens Phosphorindhold. Men selv i de Forsøg, hvor man ved en saadan Tilsætning til Føden hos Hund eller Menneske har fremkaldt Sekretion af alkalisk Urin ved et meget kalkrigt Foder, udskilles der dog alligevel langt mere Phosphor med Urinen end under sædvanlige Forhold hos Planteæderen. Sub- cutant (eller intravenøst) injiceret Phosphorsyre udskilles hos Kødæderen med Urinen. Hos Planteæderen forøges derimod Urinens Phosphor- indhold ikke efter en saadan Injektion, Phosphoret udskilles gennem Tarmen (Bergmann). Selv om en Hund (som i Bergmanns Forsøg) indtager en meget rigelig Mængde kulsur Kalk med Føden, saa at Urinen bliver stærkt alkalisk, udskilles alligevel hos den al den subcu- tant injicerede Phosphorsyre med Urinen. Vi ved altsaa, at et forøget Indhold i Føden af Kalksalte og af Stoffer, der bevirker Afsondring af alkalisk Urin, formindsker Phos- phorudskilningen i Urinen, men herved alene kan den forsvindende ringe Phosphorudskilning i Urinen hos Planteæderne ikke forklares. l) Grouven citeret efter S. Weber, Ergebnisse d. Physiol. 1902, Abth. II, p. 716. 2) H. Weiske: Die Zusammensetzung des Ziegenharns bei rein animalischer und rein vegetabilischer Nahrung. Zeitschr. f. Biol. 1872, Bd. 8, p. 246. :!) O. Riesell: Hoppe Seylers medicin.—chem. Untersuch. 3die Hefte 1868, p. 318. 4) G. Bunge: Zeitschr. f. Biolog. 1873, Bd. 9, p. 104. 5) J. Bertram. 1. c. u) E. Lehmann: Berliner klin. Wochenschr. 1882, Nr. 21. 7) Tereg u. Arnold: Pfliigers Archiv. 1883, Bd. 32, p. 122. 8) /?. Hagentorn: Inaug. Dissert. Dorpat 1890. 9) J. Strauss: Zeitschr. f. klin. Medizin. 1897, Bd. 31, p. 493. 10) 1. c. 1*