Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

2 Phosphor udskilles for langt den største Dels Vedkommende med Urin og Fæces; de Mængder, der bortgaar ad anden Vej, er saa ube- tydelige, at de kan lades ude af Betragtning. Hvad Forholdet mellem de Phosphormængder, der bortgaar med Urin og med Fæces, angaar, er der en betydelig Forskel mellem de forskellige Dyregrupper. Hos Kødædere og Altædere (f. Eks. Hund og Menneske) udskilles Phosphoret overvejende med Urinen ved naturlig Ernæring (60—90 %). Hos Planteædere, som Okse, Hest, Faar, Ged, indeholder Urinen kun ubetydelige Mængder af Phosphor; langt den største Del af Phosphoret udskilles med Fæces hos disse Dyr, naar de ernæres paa sædvanlig Vis 0: med Foder, der overvejende bestaar af Roer, Hø og andet Grøntfoder. (Henneberg1), Stohmann1), Bertram2), Salkowski^), N. PatorP), Bergmann*)). For Kaninen gælder det samme som for de andre Planteædere (Heste, Faar o. s. v.). Jeg fandt saaledes, at en Kanin, der udelukkende blev ernæret med Kaalblade, daglig kun udskilte Spor af Phosphor i Urinen (under 1 mgr P); en Kanin, der udelukkende aad Hø, udskilte i eet Døgn 0.015 g P; en Kanin, der kun ernæredes med Roer (Gule- rødder), udskilte 0.025 g P p. d. med Urinen. Derimod udskilte en Kanin, hvis Føde kun bestod af Havre, langt mere Phosphor med Urinen (0.24 g P p. d.). Aarsagen til denne Forskel mellem Planteæderen og Kødæderen (og Altæderen) søgtes allerede af Liebig^) deri, at Planteæderens Føde (Grøntfoder, Roer o. 1.) ved Forbrænding i Organismen giver en Urin, der, paa Grund af sit store Indhold af kulsure Aikalier, er alkalisk og derfor ikke kan holde Calcium- og Magnesiumphosphater opløste, hvor- for Phosphorsyren udskilles gennem Tarmen som Magnesium- og Cal- ciumphosphater. Kødæderens og Menneskets Føde (Kød, Cerealier, Ærter, Bønner o. 1.) giver derimod ved Forbrænding (navnlig ved Dannelse af Phosphorsyre og Svovlsyre) en sur Urin, som kan holde Calcium- og Magnesiumphosphater opløste, hvorfor Phosphorsyren hovedsagelig udskilles med Urinen. De afvigende Udskilningsforhold hos Planteæderne skulde altsaa efter Liebig alene skyldes den indtagne *) Citeret efter Bertram. 2) J. Bertram: Die Ausscheidung der Phosphorsäure bei den Pflanzenfressern. Zeitschr. f. Biol. Bd. 14, p. 335, 1878. :i ) E. Salkowski: Zur Kenntniss des Pferdesharns. Zeitschr. f. physiol. Ch. Bd. 9, p. 244, 1885. 4) N. Paton: Metabolism of phosphorus. Journ. of Physiol. Bd. 25, p. 212, 1900. 5) W. Bergmann: Uber die Ausscheidung der Phosphorsäure. Inaug. Diss. Mar- burg 1901. 6) J. Liebig: Chemische Briefe, 4de Aufl. 1858, II Band, 31te Brief, p. 88.