Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

6 da Loewi indtog Nuclein, aflejrede han betydelige Mængder af Kvælstof og Phosphor, og L. mente, at denne Aflejring skyldtes Nucleintilførslen, da der paa de mellemliggende Dage, hvor der kun indtoges Standard- kost alene, kun var en forholdsvis ringe Aflejring. Dog var der i Dagene før 16de Dag (nemlig 13de—15de Dag) en temmelig betydelig Kvælstof- og Phosphoraflejring, hvorfor han beregnede den Aflejring, der paa 16de Dag var fremkaldt af Nucleinsyren, ved fra den virkelig fundne Kvælstof- og Phosphoraflejring at trække Aflejringen, der gennemsnitlig p. d. fandt Sted i de tre forudgaaende Dage, hvor han alene spiste Standardkost. Forholdet mellem den Kvælstof- og Phos- phormængde, som L. saaledes mente var bleven aflejret paa Grund af Nucleintilførslen (^-), viste følgende Værdier: 5te Dag: 4.1; 9de Dag: 7.6; 12te Dag: 5.8; 16de Dag: 2.2. Da saaledes 5te, 12te og 16de Dag Forholdet mellem Kvælstof og Phosphor (-£) i det indførte Nucleinpræparat og det aflejrede viste omtrent samme Værdier, sluttede L., at Nucleinet delvis var blevet resorberet og aflejret som saadant. Rent bortset fra det højst usikre, der er ved at drage almengyldige Slutninger fra Balancen paa een enkelt Forsøgsdag, hvor der tilmed anvendes en Føde med et væsentligt større Kvælstof- og Phosphorind- hold end de forudgaaende Dages, maa man indvende mod Loewi's Beregning af den Aflejring, der er fremkaldt ved Nucleintilførslen, at der ikke er Kvælstof- og Phosphorligevægt paa de Dage, som ligger mellem Nucleindagene. Det vilde derfor være rigtigere at beregne den Aflejring, der paa Nucleindagene skyldes Nucleintilførslen, ved fra den fundne Aflejring at trække den Aflejring, der gennemsnitlig p. d. fandt Sted enten i de Dage før eller i de Dage efter Nucleindagen, hvor der kun indtoges Standardkost alene. Ved den første Beregningsmaade faar man følgende Værdier for ” i det aflejrede paa 5te, 9de, 12te og 16de Dag: 4.6, 53.0, 6.4, 2.2; ved den anden: 4.7, 9.0, 6.0 og 1.6. Ved denne Beregning bliver der ingen nøje Overensstemmelse mellem ” i det indgivne Nucleinpræparat og Forholdet mellem det Kvælstof og Phosphor, som derved er blevet aflejret. Naar man nu tilmed betænker, at hele L/s Bevismateriale kun udgøres aF disse tre enkelte Forsøgsdages Resultater, maa hans Paastand, at man ved Nucleintilførsel kan bevirke en Aflejring af Kvælstof og Phosphor netop i det Forhold, hvori Kvælstof og Phosphor findes i det tilførte Nuclein, anses for ganske ubevist, og det samme maa altsaa gælde hans Slutninger om, at Nucleinforbindelserne var bievne resorberede som saadanne.