Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

Forfatter: J.P Gregersen

År: 1910

Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 90

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
7 G. FranchinF) gik efter Slowtzoff’s2) Forsøg ud fra, at Lecithin resorberes som saadant, og vilde ved sine Forsøg undersøge, om man ved Fodring med Lecithin kan fremkalde en Aflejring af Lecithin i Legemets forskellige Organer, specielt i Leveren. F. gav en Række Kaniner (7 Stykker) daglig 2 g Lecithin og iøvrigt kun Vand, dræbte dem, efter at de i 3 Dage havde faaet Lecithin og yderligere havde været paa total Inanition i et fjerde Døgn, bestemte ved Alkoholeks- traktion Leverens Procentindhold af Lecithin (beregnet paa frisk Sub- stans) og sammenlignede hermed det tilsvarende Procentindhold hos 7 Kaniner (Kontroldyr), der i fire Døgn havde været paa total Inanition (ikke havde faaet Lecithin). Da Lecithinindholdet var større hos de Kaniner, der fik Lecithin (gennemsnitlig 2.3 %), end hos Kontroldyrene (gennemsnitlig 1.5 %), sluttede F. heraf, at Lecithinet, der resorberes som saadant, ogsaa aflejres som saadant i Organerne. Forsøgenes Værdi forringes betydeligt derved, at Lecithinindholdet ikke er under- søgt i Forhold til Leverens Tørsubstans (kun i Forhold til frisk, fugtig Substans), saaledes at altsaa Svingninger i Vandindholdet helt vil for- andre Resultaterne. Kaninerne indenfor samme Række viste da ogsaa stor indbyrdes Forskel, Leverens Lecithinindhold svingede hos den ene Række Kaniner mellem 2 og 2.9 %, hos den anden mellem 1 og 1.9 %. Naar man samtidig betænker, hvor usikre saadanne Ekstraktionsbestem- melser er, vil man næppe kunne tillægge disse forholdsvis faa Forsøg nogen afgørende Værdi for Spørgsmaalet, om Lecithinet efter Resorp- tionen aflejres som saadant. Formaalet med Forsøg som ovenfor nævnte af Pasqvalis, Stassano og Billon og Slowtzoff har altsaa været at føre et Bevis for, at Phos- phor resorberes i organisk Form, ved at vise, at organiske Phosphor- forbindelser optræder i forøget Mængde i Lymfe eller Blod, efter at de er indbragte i Tarmen. En saadan Paavisning vil være forbunden med store Vanskeligheder, da man kun kan vente at faa smaa procen- tiske Stigninger af Lymfens og Blodets Indhold af de paagældende Forbindelser, Stigninger, som der fordres meget nøjagtige Metoder til at paavise. Men selv om det virkeligt var lykkedes med Sikkerhed at konstatere en saadan Forøgelse af Lymfens eller Blodets Indhold af de paagældende organiske Phosphorforbindelser nogen Tid efter deres Indbringelse i Tarmen, hvad de ganske faa ovenfor nævnte Forsøg i hvert Fald ikke gør, — vilde dette aldeles ikke bevise, at Forbindel- serne var resorberede i uforandret Form; de kunde være bievne ned- brudte i Tarmen og først atter opbyggede efter Resorptionen. Hvor *) G. Franchini: Biochem. Zeitschr. 1907, Bd. 6, p. 210. ’) 1. c.