Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

urigtig en saadan Bevisførelse er, ses bedst ved at drage en Parallel med Albuminstoffernes Forhold. Man vilde ikke kunne sige, at det var bevist, at Albuminstoffer resorberes i uforandret Form, selv om det var lykkedes at vise, at Blodets (eller Lymfens) Indhold af Albumin- stoffer stiger, efter at saadanne er indførte i Tarmen. Om Phosphorets Resorption ved vi derfor kun, at Phosphor kan resorberes af de Phosphorforbindelser, saavel organiske som uorganiske, der almindeligvis forekommer i Føden; men i hvilken Form Resorp- tionen foregaar, ved vi ikke. Hvilke Phosphorforbindelser er det, der omsættes i Organismen? Er det særlig Phosphater, eller er det fortrinsvis organiske Phosphor- forbindelser? Ligesom Kvælstofudskilningen stadig vedbliver under Inanition, ved- bliver ogsaa Phosphorudskilningen og forandrer sig fra Dag til Dag paa en lignende Maade som Kvælstofudskilningen. Dette bragte allerede Bidder og Schmidt1), som var de første, der foretog en systematisk Undersøgelse af Urinens Indhold af baade Kvælstof og Phosphorsyre fra Dag til Dag under Inanitionen, til at slutte, at Phosphorsyreudskil- ningen ligesom Svovlsyreudskilningen i Urinen ledsager Albuminstof- fernes Omsætning og er et Maal for denne. Senere Inanitionsforsøg har ligeledes vist en nær Overensstemmelse mellem Kvælstof- og Phosphorudskilningen i Urinen fra Dag til Dag, saa at Forholdet mellem de daglig udskilte Mængder af Kvælstof og Phosphor kun svinger indenfor ret snævre Grænser. Saaledes falder Phosphorudskilningen ligesom Kvæl- stofudskilningen straks ved Inanitionens Begyndelse, 2den--4de Dag iagt- tages der gerne en lignende Stigning af Phosphor- som af Kvælstofudskil- ningen, hvorefter begge falder jævnt til henimod Mors, før hvilken der, naar der iagttages en præmortel Stigning af Kvælstofudskilningen, ses en lig- nende Stigning af Phosphorudskilningen. (F. Schulz og Mainzer2)). Det viser sig ogsaa, at Forholdet mellem de Kvælstof- og Phosphormængder, der ialt er bievne udskilte ved forskellige Inanitionsforsøg, kun varierer indenfor ret snævre Grænser, selv ved Inanitionsforsøg af meget for- skellig Varighed, med Dyr af helt forskellig Art og Størrelse, -som det fremgaar af følgende Tal. (I mange Inanitionsforsøg er Phosphorudskil- ningen kun bestemt i Urinen, men da Fæces under Inanition kun indeholder en Brøkdel (gerne mindre end 10 °/o) af det ialt udskilte Phosphor og jo tillige noget Kvælstof, vil Forholdet mellem Kvælstof *) Bidder u. Schmidt: Die Verdauungssäfte und der Stoffwechsel. 1852, p. 409. 2) F. Schulz u. J. Mainzer: Zeitschr. f. physiol. Chem. 1901, Bd. 32, p. 270.