Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet
Forfatter: J.P Gregersen
År: 1910
Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 90
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Naar Forsøget skal begynde (gerne ved 9—10 Tiden om Formid-
dagen) vejes først det tomme Bur i en rummelig Porcellænsskaal,
Dyret sættes i Buret, og ved atter at veje Buret med Rotten i Skaalen
bestemmes Dyrets Vægt. Buret sættes nu op i den rene Glastragt.
I Glasbeholderen, hvori Urinen skal opsamles, hældes der c. 10 Ccm.
af en 20 °/o Svovlsyreopløsning for at forhindre Dekomposition af
Urinen, og Beholderen fastgøres under Tragtens Afløbsrør. Beholderne
til Foder og Vand anbringes paa deres Pladser, og Dyret faar Foder
og Vand (altid destilleret Vand, saa meget, det kan drikke).
Naar Forsøgsperioden har varet det ønskede Antal Dage, opsamles
den Mængde Urin og Fæces, Dyret har kvitteret i den forløbne Tid,
paa følgende Maade.
Efter at Foder- og Vandglas er tagne op af Buret, vejes dette (med
Rotten) i Porcelænsskaalen. Fæces tages med en Pincet fra Traad-
nettet op i en lille tareret Porcelænsskaal. Det Vand, der er tilbage i
Vandbeholderen, hældes over i Glastragten. Dennes Indside og Traad-
nettet, hvorpaa Fæces har ligget, oversprøjtes fra Sprøjteflaske med en
kraftig Straale hedt Vand, hvorved mulige Rester af Urin skylles ned
i Urinbeholderen. Traadnettet i Burets Bund sprøjtes ligeledes af, og
dette Skyllevand samt Urin, som Dyret eventuelt har ladt, medens
Buret har staaet i Vejeskaalen, hældes sammen med Urinbeholderens
Indhold gennem et lille Filter over i en Maalekolbe (i Almindelighed
paa 200 Ccm.). Filtret gennemskylles et Par Gange med hedt Vand,
og det samlede Filtrat, der saaledes indeholder al den kvitterede Urin,
fortyndes op til Mærket paa Kolben. Heraf udtages med Pipette be-
stemte Mængder til Kvælstof- og Phosphorbestemmelse.
Fæces overhældes med nogle Draaber fortyndet Svovlsyre, tørres
paa Vandbad, vejes og pulveriseres i Morter, og der afvejes bestemte
Portioner til Kvælstof- og Phosphorbestemmelse. I de fleste af For-
søgene har jeg dog anvendt en lidt anden Fremgangsmaade, idet de
opsamlede Fæces bragtes direkte over i en Glaskolbe, hvori ogsaa det
Filter, hvorigennem Urin og Skyllevand var bievne filtrerede, blev an-
bragt, og hele Massen destrueredes ved Kogning med koncentreret
Svovlsyre efter forudgaaende Tilsætning af Kaliumsulfat og Kobberilte.
Efter endt Destruktion blev Vædsken bragt over i en Maalekolbe,
hvori den fortyndedes op til 100 eller 200 Ccm., og heraf udtoges der
saa med Pipette Portioner til Kvælstof- og Phosphorbestemmelse. Ved
denne Metode undgaar man de Vanskeligheder, som Tilblanding af
affaldne Haar kan foraarsage ved Pulveriseringen af Fæces, og da den
er lettere og snarere nøjagtigere, er den at foretrække ved Forsøg med
saa smaa Dyr som Rotter, hvor den kvitterede Mængde Fæces ikke er
større, end at den let totalt lader sig destruere.