Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

33 Naar man opsamler Urin og Fæces paa den beskrevne Maade, kan intet deraf gaa til Spilde. Hos Hanrotter, — og det er saadanne, jeg har anvendt, — sidder Penis noget fremme paa Bugen og-ret fri af Haarbeklædningen, saa at denne ikke under Urineringen bliver vædet med Urin. Fæces er ved de anvendte Foderblandinger altid faste og formede, saa at de let pas- serer gennem Burets Bund, uden at noget deraf bliver hængende i Haarbeklædningen. Intet af det udskilte Phosphor vil saaledes kunne undgaa Opsam- lingen. For Kvælstoffets Vedkommende er Dekomposition af den Urin, der er løben ned i Glasbeholderen, og som der er blandet med stærk Svovlsyre, ikke mulig; en Dekomposition med luftformig Bortgang af Ammoniak kan kun tænkes af de meget smaa Mængder Urin, der er bievne hængende paa Tragtens Indside og paa Traadnettet, og for Fæces’s Vedkommende. Dog vil de smaa Vædskemængder, der findes begge Steder, hurtigt fordampe, saaledes at en Dekomposition næppe kan ske i nævneværdigt Omfang. Det er naturligvis vanskeligt at sikkre sig en nøjagtig Afgrænsning af Urinen for et givet Tidsrum ved Forsøg med saa smaa Dyr, hvor Katheterisation er udelukket. Det er imidlertid bestandigt lykkedes mig i Forsøgene at faa Rotterne til at kvittere Urinen paa de Tidspunkter (ved Begyndelsen og Slutningen af de forskellige Forsøgsperioder), hvor en saadan Urinering har været ønskelig. Rotter er nemlig meget til- bøjelige til at urinere, naar de paa en eller anden Maade forstyrres eller forskrækkes. For det meste urinerer Dyrene blot ved den For- styrrelse,. det foraarsager dem, at Buret løftes op af Varmekassen og sættes over i Vejeskaalen, eller ved, at det yderligere drejes og rystes lidt. I de sjældne Tilfælde, hvor Urinafgang ikke fremkaldes herved, griber jeg med en Tang fat i Dyrets Hale og trækker i denne. Rotten tager da gerne fat i Traadnettet i Burets Bund med Forpoterne og holder saaledes igen. Idet Kroppen paa denne Maade strækkes ud, urinerer Dyret. Ganske vist er det ikke givet, at Dyret har tønit sin Vesica fuldstændigt, fordi det har urineret, men det er dog det sandsynligste. Hos ti Rotter, som jeg, umiddelbart efter Urinering, fremkaldt paa den ovenfor nævnte Maade, secerede, var Vesica hos alle tom. Føden synes hos disse Dyr at passere Tarmen ret hurtigt, i hvert Fald ved de Foderblandinger, der er anvendte i disse Forsøg, hvortil sikkert den Cellulose, der stadigt har været sat til Foderet, har bidraget. Ved Overgang fra et Foder til et andet, der giver Fæces en anden Farve, har jeg i hvert Fald stedse iagttaget, at Dyret inden 24 Timers Forløb 3