Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

Forfatter: J.P Gregersen

År: 1910

Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 90

UDK: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 104 Forrige Næste
61 Urinen samme meget lave Phosphorindhold, for det meste omkring 0.5 mg P p. d., og dette Forhold indtræder straks i første Forsøgsperiode. Vi ved, at Fødens Indhold af Calcium- og Magnesiumsalte har Indflydelse paa den Mængde Phosphor, der udskilles med Urinen. Det vilde derfor være af Interesse at undersøge, hvorledes Phosphorudskil- ningen forholder sig hos Dyr, der ernæres med et phosphorfrit Edestin- foder, hvori der ikke er Calcium- eller Magnesiumsalte, men som i øvrigt er sammensat ganske paa samme Maade som det først anvendte phosphorfri Edestinfoder. Forsøgene 59, 60, 63 og 64 viser, at Urinens Phosphorindhold stiger til en flere Gange større Værdi, naar Calcium- og Magnesium- saltene udelades af Føden, ligegyldigt om der samtidigt i denne findes syremættende Salte (Natriumbicarbonat) — saaledes som i Forsøg 59 og 60 — eller ej (som i Forsøg 63 og 64). Ligeledes gaar Urinens Phosphorindhold atter ned til meget smaa Værdier, naar Foderet, som i Forsøg 61 og 62, blot indeholder Calcium- og Magnesiumsalte, selv om der ikke er syremættende Salte (Magnesia eller Natriumbicarbonat) til Stede. Af disse Forsøg fremgaar det da, at det er det phosphorfri Foders Indhold af Edestin og af Calcium- og Magnesiumsalte, der bevirker, at næsten hele Phosphorudskilningen foregaar med Fæces. Denne Forskel mellem Phosphorudskilningen i Urinen ved Edestin- foder og ved et kvælstoffrit Foder gaar ganske i modsat Retning af den, man maatte vente at finde efter den gængse Opfattelse af Albumin- stoffernes Indflydelse paa Organismens Phosphorudskilning. Det skulde jo efter denne hos Kødæderen netop for en Del være Fødens store Indhold af Albuminstoffer (o: Stoffer, der ved Forbrænding giver Syrer), som bevirker, at Phosphorudskilningen hos Kødæderen, i Modsætning til hos Planteæderen, overvejende foregaar med Urinen. I disse Forsøg viser det sig, at Tilførsel af Albuminstof i Føden (i Stedet for samme Mængde Sukker) har haft ganske modsat Virkning, idet Phosphorud- skilningen i Urinen herved er bleven reduceret meget betydeligt. Om Aarsagen hertil kan disse Forsøg ikke give bestemte Oplys- ninger. Man kunde maaske tænke sig, at Edestintilførslen har bevirket Sekretion af Phosphater i Tarmen, og at disse ved Tilstedeværelse af Calcium- og Magnesiumsalte forhindres i atter at blive resorberede. Om denne — ganske ubeviste — Hypotese muligvis er rigtig, maa vises ved yderligere Undersøgelser, som jeg ikke har været i Stand til at foretage. Af de foretagne Forsøg med Ernæring af Dyr med phosphorfri, albuminholdig Føde fremgaar det, at de Phosphormængder, Organismen