Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet
Forfatter: J.P Gregersen
År: 1910
Forlag: JACOB LUNDS MEDICINSKE BOGHANDEL (BALDUR BORGEN)
Sted: KØBENHAVN
Sider: 90
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
G.1) undersøgte kun et eddikesurt Udtræk af Fæces for Phosphor,
nemlig Filtratet af det eddikesure Skyllevand, hvori Fæces og Urin
fandtes, og fik altsaa ikke det Phosphor med, som muligvis findes i
Fæces i Forbindelser, der er uopløselige i Eddikesyre. I et af mine
Forsøg (Forsøg 54) udrev jeg omhyggeligt Fæces i Morter med for-
tyndet Eddikesyre, hældte Vædsken fra gennem Filter, ekstraherede
paa ny med Eddikesyre og hældte Vædsken fra. Dette gentoges nogle
Gange, hvorefter Phosphorindholdet bestemtes saa vel i Filtratet som
i den uopløselige Rest.
Det viste sig, at denne sidste indeholdt ikke ubetydelige Mængder
af Phosphor, udregnet p. d. var der i Fæces i den uopløselige Rest i
første Periode 2.5 mg P, i 2den Periode 1.6 mg P. Da denne Ekstrak-
tion sikkert er grundigere udført end Ekstraktionen hos Gevaerts. maa
vi følgelig regne med, at de Phosphormængder, han fandt, var afgjort
for smaa.
G.’s Forsøgsdyr er endvidere utvivlsomt bievne stærkt overernærede.
De Forsøgsdyr, der viser de lave Phosphorudskilninger (c. 1 mg P p. d.),
hvilket i øvrigt ikke gælder alle, nogle udskilte 3—4 mg P p. d., —
vejer mellem 150—250 g (kun to over 200 g) og æder daglig 15 g Sukker
og 2 g Edestin.
Rotten i mit Forsøg 52 vejer 220 g og er omtr. i Kvælstoflige-
vægt ved Ernæring p. d. med 3.2 g Sukker, 3.7 g Fedt og 1.35 g
Edestin, altsaa ved en meget lavere Kvælstof- og Calorietilførsel.
I et enkelt Forsøg (65) prøvede jeg, hvor langt Phosphorudskil-
ningen kan drives ned ved stærk Overernæring. Det viste sig, at selv
under-saadanne Forhold naar den udskilte Phosphormængde (2.2 mg P
p. d.) ingenlunde saa langt ned, som Gevaerts angiver, at den kan.
De af G. fundne Værdier er altsaa ikke rigtige (afgjort for smaa)
og kan ikke bruges som Norm for Phosphorudskilningen hos Dyr, der
er i Kvælstofligevægt ved et phosphorfrit Foder.
Det er iøjnefaldende, hvor lidt Phosphor der udskiltes med Urinen
i Forsøgene 52—60, hvor Dyrene ernæredes med phosphorfrit
Edestinfoder, medens Fæces samtidigt indeholdt mange Gange mere
Phosphor. Dette var ikke Tilfældet ved Ernæring med et kvælstoffrit
Foder, der i Stedet for Edestin indeholdt Sukker, men i øvrigt var af
samme Sammensætning. Det skyldes altsaa Edestintilførslen. Selv om
denne — som i Forsøgene 55, 56, 57 og 58 — ikke er tilstrækkelig
stor til at fremkalde Kvælstofligevægt, har dog ogsaa i disse Forsøg
x) Gevaerts 1. c., p. 22.