Undersøgelser Over Phosphorstofskiftet

63 Det anvendte Nucleoproteid fremstilledes efter Hammersten1) af Oksepankreas. Den friske, finthakkede Kirtel ekstraheredes med kogende Vand, af Filtratet udfældedes efter Afkøling Nucleoproteidet med Eddike- syre. Bundfaldet blev vadsket med Eddikesyre, Vand, Alkohol og Æther. Det saaledes fremstillede Præparat indeholdt 16.3 % N og 3.64 6/o P, altsaa betydelig mindre Phosphor, end det rene Nucleopro- teid indeholder efter Hammersten, og er saaledes urent, hvad der imidlertid er uden Betydning for dette Forsøg. En Opløsning af Præ- paratet i alkalisk Vædske gav ikke Reaktion paa Phosphorsyre, Phos- phoret findes altsaa i organisk Binding. Sammenstilles de gennemsnitlig daglige Balancer i de forskellige Perioder, (1ste Dag af „Nucleoproteidperioden“ og af den paafølgende kvælstoffri Periode medregnes ikke), ser man følgende Tal: I ved kvælstoffrit Foder i 3 Dage: 4- 110 mg N og 4- 14.0 mg P Forsøg 66 - „Nucleoproteid“foder i 5 —- : 68 -4-6.1 — 1 - kvælstoffrit Foder i 4 — : 4- 78 — - 4- 7.6 — 2 ved kvælstoffrit Foder i 3 Dage: 111 mg N.og 4- 13.9 mg P Forsøg 67 - „Nucleoproteid“foder i 5 — : 4- 68 — -4-5.4 — 3 - kvælstoffrit Foder i 4 — : 4- 85 — -4-7.0 Forsøgene viser, at Dyrene ved Tilførsel af Nucleoproteid sta- digt taber betydelige Mængder af Phosphor omend mindre end i den paafølgende Periode, hvor det indtagne Foder er kvælstoffrit. Kvælstoftabet formindskedes paa en lignende Maade som Phosphor- tabet i Nucleoproteidperioden, saaledes at Forholdet (-p ) mellem de Mængder af Kvælstof og Phosphor, som Dyrene mistede i 2den og 3dje Periode, omtrent har samme Værdi i hvert Forsøg. I Forsøg 66 var Forholdet mellem det tabte Kvælstof og Phosphor ( " ) i 2den Periode: 11.1, i 3dje Periode: 10.3, i Forsøg 67 i 2den Periode: 12.5, i 3dje Periode: 12.1. Skønt der saaledes i Nucleinperioden er tilført Organismen rigeligt Materiale til Dækning af dens Omsætning af organiske Phosphorfor- bindelser (nemlig — i en organisk Phosphorforbindelse — over dobbelt saa meget Phosphor, som Organismen maatte antages at ville have tabt ved Ernæring med kvælstoffri Føde, og en tilsvarende rigelig Mængde Kvælstof), udgør den derved opnaaede Besparelse paa Phosphortabet kun en mindre Del af dette, og er kun ubetydelig større end den *) O. Hammersten: Zeitschr. f. physiol. Chem. Bd. 19, p. 19.