Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

92 d) Kjædeskiver og Kjæder. Kjæder bruges saavel til Overførelse af Omdrejningsbevægelse som til Løftning af Byrder. Det er her kun den forste An- vendelse, der skal omtales. Kjæderne kunne have flere for- skjellige Former. Fig. 131 har ovale Led, dannede af Rundjern ved Sammensvejsning. Den bruges sjeldnere til at overføre Omdrejningsbevægelse, og da kun hvor Kræfterne ere smaa. Fig. 132 er en lignende Form, men med Stivere i Leddene. Herved opnaaes dels at Styrken forøges, fordi Materialet an- strænges i mindre Grad til Bøjning, og dels at Kjæden lettere holdes i Orden, hvilket i visse Tilfælde, f. Ex. ved zknkerkjæder, har stor Betydning. Til Omdrejningsbevægelses Overføring bruges den sjeldent. Fig. 133 viser Vaucansons Kjæde. Leddene ere dannede ved simpel Ombøjning af Jerntraad, og derfor kun skikkede til at overføre smaa Kræfter. Leddenes Form tilsteder Indgribning i Tænderne paa Tandhjul, og man kan let drive flere saadanne med samme Kjæde uden Ende lagt over dem alle, hvilket f. Ex. bruges ved mange Kartemaskiner. Fig. 134 viser Galls Kjæde. Leddene ere her dannede af Skinner af fladt Jern, samlede ved Bolte, der, ligesom do paral- lele cylindriske Stykker i Vaucansons Kjæde, kunne gribe ind paa Tænderne i Tandhjul. Galls Kjæde bruges fortrinsvis til at forplante store Kræfter, men med ringe Hastighed. Boltene bor, forat formindske Sliddet derpaa, udføres af Staal. Ligesaa har man i enkelte Tilfælde udforet Hullerne i Skinnerne ined Staal. Kj æd ernes Dimensioner beregnes efter det største Træk, som virker deri. Kjæden Fig. 131 regnes som om den kun blev strakt og frembød 2 Tværsnit til at optage den virkende Kraft P, altsaa P = 2r. ~rd2, 4 hvori sættes r = 8500'S, der giver P 13300 d2.....................(72) Fiberspændingen er da naturligvis større end 8500 u pr. □" paa Grund af Bøjningen, som ikke er medregnet.