Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

98 x ==> r (1 — cos a), c = ^“*’3in“ ....................(80) de v2 OS -j- == — cos a s dt r Disse Formler kunne bruges, naar Plejlstangen er meget lang. Desuden gjælde de eksakt for Mekanismen Fig. 140, hvor Plejlstangen er udeladt og Krumtappens Vortetap bevæger sig i en retliniet Ledning paa Stempelstangen. Et nøjagtigt Billede af Hastighedens Variation faaes let ved den grafiske Fremstilling, idet Hastigheden afsættes som Ordinat til den tilsvarende Krydshovedstilling. Fig. 141 viser, hvorledes det kan ske. For den vilkaarlige Krumtapstilling, AB, findes den tilsvarende Krydshovedstilling, og derefter op- soges det øjeblikkelige Drejningspunkt for Plejlstangen, som Skjæringspunktet P mellem J B’s Forlængelse og CP-LAC. Da Plej Istangens Bevægelse i dette Øjeblik kan betragtes som en Drejning om P, maa c __ PC AE v ~ PB ~ AB' Hvis nu Hastigheden maales efter en Maalestok, hvor netop AB = v, haves strax AE = c, ellers afsættes Ab == v og be^=. BE, hvorved A e = c giver den søgte Ordinat i C. Ogsaa i mere indviklede Tilfælde kan den grafiske Frem- stilling med Fordel benyttes. Fig. 142 viser et Exempel herpaa, nemlig en Krumtap med svingende retliniet Ledning, som det undertiden bruges til smaa Hovlemaskiner o. Ign. Stangen, der fører Staalet, fastgjøres til Ledningen i D. Herved opnaaes, at Staalet faar en langsom Fremgang, nemlig medens Banen B3BiBl gjennemløbes, og en hurtig Tilbagegang, nemlig medens den lille Bue Bx B2 B.å gjennemløbes. For den vil- kaarlige Krumtapstilling AB under Fremgangen kan Hastig- heden Bv = v efter Tangenten opløses i én efter Ledningens Længde og en anden parallel med den Retning, hvori Staalet bevæger sig. (Stangen fra D til Staalet tænkes at være lang). Denne sidste Komposant maa da netop være Komposanten af Ledningens Hastighed i Punktet B parallel med Staalets Be-