Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Paa Figuren er kun afsat Kurven for Slaget fra inderste
“I yderste Dødpunkt. For Vandringen tilbage afsættes den
uden Vanskelighed paa samme Maade. Er Plejlstangen at be-
fragte som co lang, bliver p = Kurven en ret Linie og Cxpx
Det sees, at Trykkets Variation i væsentlig Grad forandres
Ved Massernes Indflydelse saasnart M og v ere store, navnlig i
de døde Punkter og i Nærheden deraf. Fig. 144 viser saaledes
Tilfældet, hvor ved en Dampmaskine P > Q for Slagets Be-
gyndelse. Under den første Del af Slaget, fra C\ til C, vil
damptrykket slet ikke kunne overføre noget Arbejde til Krum-
tappen, tvertimod maa denne hjælpe med til at trække Mas-
Serne, men til Gjengjæld bliver Trykket derpaa under Slutningen
af Slaget meget stort. I Stillingen C vexler Spændingen i Plejl-
stangen fra Tryk til Træk eller omvendt, hvoraf Følgen bliver
et Stød, der altid vi] virke skadeligt paa Maskineriet. Derfor
133aa Tilfældet Fig. 144 undgaaes. Jo større Damptrykket Q er,
^e8to større kunne, som man ser, Masserne og Hastigheden
være uden at Tilfældet indtræder.
Ved Pumper maa Q regnes i modsat Retning. Forholdet
bliver noget mere indviklet, naar Pumpen ikke arbejder med
Luft, men med Vand, saa at der maa tages Hensyn til de be-
dede Vandsøjlers Masse. Dette Problem skal nærmere be-
handles under «Pumper».
Arbejdstabel ved Friktionen er hidtil ladet ude af
tragtning. Det lader sig iøvrigt uden Vanskelighed bestemme,
Haar først Trykkets Variation er bestemt. De Steder, hvor der
haves Friktion, ere Axellejerne, Vortetappen og Krydshovedet.
Almindelighed er det nøjagtigt nok at beregne en Middelværdi
Kraften K f. Ex. efter Diagrammet, og lægge denne til Grund
f°r Beregningen. Det kan da strax bemærkes, at saalænge M
v ere saa smaa, at Tryk og Træk ikke skifter under Slaget,
V1^e Masserne ingen Indflydelse faa paa Middelkraften K.
Skifter derimod Tryk og Træk under Slaget, skal K regnes som
Mi(HeltaIlet af deres numeriske Værdier, hvorved Masserne
kunne bidrage betydeligt til at forøge Æ, og altsaa Friktionens
Arbejde.