Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

115 den inderste Pande, og den yderste Pande griber ind i den inderste. I nogle Tilfælde, hvor der kun er ringe Drejningsbevægelse ved Tappen, og hvor Kræfterne ere smaa, f. Ex. ved Glider- stænger, kan Hovedet simpelthen dannes af et øje. Heri kan sættes en hærdet Staalbøsning, der passer nøjagtigt om en 8taalbolt. c) Balancen. Balancen er en 2-armet Vægtstang, som ved at vugge om en Axe overfører Bevægelse fra og til Maskindele, som ved Tapper ere ophængte dertil. Som oftest bruges Balancen i forbindelse med-en Krumtap, f. Ex. saaledes, som det i Maskin- taren, 1ste Del, Pag. 76, er omtalt for visse Dampmaskiner; eHer saaledes, at den overfører Bevægelsen fra en Krumtap til ~ eller flere Pumper. De største Former ere i Reglen de, der Bruges i Forbindelse med Dampmaskiner. Balancen brugtes tidligere langt almindeligere end nu. ^runden hertil er, at den er en tung Maskindel, der ved hvert ■^ag skal standses og sættes igang, hvorved dens Masse be- Vlrker Forøgelse i de andre Maskindeles Tryk og Træk samt i diktionen. Den bruges derfor kun, hvor Bevægelsen er saa ^angsom, at Masserne ikke faa, stor Betydning, og hvor dens Anvendelse tillige simplificerer Konstruktionen. Materialet er dels Støbejern, dels Smedejern. Støbejern bruges mest, dog foretrækkes i mange Tilfælde ^edejern, navnlig ved alle meget store Balancer. Smede- jernets Fortrin ere navnlig, at det er et mere paalideligt Ma- teriale og at det giver en lettere Balance. Fig. 159 viser etl Støbejerns Balance. Langs begge Randene og langs Midten er der Bibber til begge Sider. I Midtribben findes Nav for ^apperne. Disse ere dobbelte, saa at de Stænger, der skulle Sribe derom, enten maa være gaffeldelte eller bestaa af 2 Stykker, Paa hver Side af Balancen. Fig. 160 viser en anden Tværsnitsform for Støbejernsbalancer. en er dannet af 2 parallele Stykker, som ere plane paa de 1(*er, der vende imod hinanden. Tapperne sidde imellem dem ere altsaa Gaffeltapper. 8*