Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Ende af Plejlstangen; en Strop, s, af Smedejern er lagt om
den yderste Pande, p2, og ved en Kile med 2 Kontrakiler
trækkes Stroppen til om Panderne. Stroppens Tykkelse er, som
Figuren viser, forøget der, hvor Kilehullet er ført igjennem den.
Panderne ere tykkest paa de Punkter, der ligge i Stangens
Retning, da Sliddet hovedsagelig falder her.
Fig. 155 er en anden Form af aabent Plejlhoved. Skaftet
er her smedet ud til 2 Grene, imellem hvilke Panderne ere
indpassede. De fastholdes og tilspændes ved en Kile med
Kontrakile.
I Fig. 156 har Plejlhovedet mere Form af et almindeligt
Leje. Tilspændingen sker ikke ved Kiler, men ved Skruebolte.
1 alle disse aabne Hoveder vil Sliddet og den paafølgende
Tilspænding forkorte Plejlstangen, idet Tappen nærmes til
Stangen.
Fig. 157 viser et lukket Hoved. Det er dannet af et
Oje, der er sinedet i ét med Skaftet, og som omslutter Pan-
derne. Disse hindres i at falde ud ved Kraver, der slutte mod
Ydersiden af Stangen ligesom ved et almindeligt Leje. For at
kunne bringe Panderne ind paa deres Plads, er øjet fortsat
indefter og Brcden er her saa stor, at Kraverne kunne gaa
derigjennem. Panderne holdes og tilspændes ved Kiler.
Et saadant lukket Hoved naaa med lige god Udførelse
anses for solidere end et aabent Hoved. Det bruges derfor ikke
saa sjældent, hvor dette især bar Betydning, saasom ved Loko-
motiver og hurtigt gaaende Dampmaskiner.
I Modsætning til hvad der fandt Sted ved de omtaltø
aabne Hoveder, vil Sliddet her forøge Stangens Længde.
Dette Forhold benytter man sig undertiden af til at for-
mindske den ved Sliddet fremkaldte Længdeforandring saa meget
som muligt ved at sætte et aabent Hoved i den ene Ende og
et lukket i den anden, dog kan Længdeforandringen ikke derved
undgaaes, da der er langt større Slid ved Krumtappen end ved
Krydshovedet.
Fig. 158 viser en Form, der f. Ex. bruges ved Stængerne i
Watts Parallelogram. Panderne have ingen fremstaaende Kraver,
men hindres i at falde ud derved, at Kilen griber lidt ind i