Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
114 Ende af Plejlstangen; en Strop, s, af Smedejern er lagt om den yderste Pande, p2, og ved en Kile med 2 Kontrakiler trækkes Stroppen til om Panderne. Stroppens Tykkelse er, som Figuren viser, forøget der, hvor Kilehullet er ført igjennem den. Panderne ere tykkest paa de Punkter, der ligge i Stangens Retning, da Sliddet hovedsagelig falder her. Fig. 155 er en anden Form af aabent Plejlhoved. Skaftet er her smedet ud til 2 Grene, imellem hvilke Panderne ere indpassede. De fastholdes og tilspændes ved en Kile med Kontrakile. I Fig. 156 har Plejlhovedet mere Form af et almindeligt Leje. Tilspændingen sker ikke ved Kiler, men ved Skruebolte. 1 alle disse aabne Hoveder vil Sliddet og den paafølgende Tilspænding forkorte Plejlstangen, idet Tappen nærmes til Stangen. Fig. 157 viser et lukket Hoved. Det er dannet af et Oje, der er sinedet i ét med Skaftet, og som omslutter Pan- derne. Disse hindres i at falde ud ved Kraver, der slutte mod Ydersiden af Stangen ligesom ved et almindeligt Leje. For at kunne bringe Panderne ind paa deres Plads, er øjet fortsat indefter og Brcden er her saa stor, at Kraverne kunne gaa derigjennem. Panderne holdes og tilspændes ved Kiler. Et saadant lukket Hoved naaa med lige god Udførelse anses for solidere end et aabent Hoved. Det bruges derfor ikke saa sjældent, hvor dette især bar Betydning, saasom ved Loko- motiver og hurtigt gaaende Dampmaskiner. I Modsætning til hvad der fandt Sted ved de omtaltø aabne Hoveder, vil Sliddet her forøge Stangens Længde. Dette Forhold benytter man sig undertiden af til at for- mindske den ved Sliddet fremkaldte Længdeforandring saa meget som muligt ved at sætte et aabent Hoved i den ene Ende og et lukket i den anden, dog kan Længdeforandringen ikke derved undgaaes, da der er langt større Slid ved Krumtappen end ved Krydshovedet. Fig. 158 viser en Form, der f. Ex. bruges ved Stængerne i Watts Parallelogram. Panderne have ingen fremstaaende Kraver, men hindres i at falde ud derved, at Kilen griber lidt ind i