Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
vinkelret derpaa. Disse sidste Komposanter ere netop de bøjende
Kræfter. Det gjælder nu om at finde den Stilling af Stangen,
hvori de bøjende Kræfter blive størst, og det vil meget nær
blive den Stilling, hvori Stangen er vinkelret paa Krumtappen,
tørudsat at Krumtappens Hastighed er konstant. Kraften paa
en Masse, liggende ved Vortetappen, er da = Centrifugalkraften,
altsaa for Masseenheden = rco2, hvor r er Krumtapradien og
Vinkelhastigheden. Denne Kraft virker netop vinkelret paa
fangens Retning. Ved Krydshovedet er Bevægelsen retliniet,
hastigheden er netop Maximum, altsaa Accelerationen = 0,
Rigelig maa Kurven, hvis Ordinater fremstille de bøjende
Kræfter paa Masseenhed, have en Ordinat = r«>2 ved Vorte-
taPpen og = 0 ved Krydshovedet. Det lader sig godtgjøre,
at Kurven, naar bortses fra Stangens Tykkelse, bliver en ret
Linie. Antages nu efter en foreløbig Beregning en vis Tyk-
kelse af Stangen, kan man let danne sig et Billede af Kræf-
ternes Fordeling derover. Kan den betragtes som lige tyk
ov«ralt, ville ogsaa samtlige bojende Kræfter fremstilles som
Ordinater til en ret Linie, med Ordinat = 0 ved Krydshovedet,
bedens Ordinaten ved Krumtappen bliver k = -ro/1 naar n
g r
Cr Stangens Vægt pr. Længdeenhed. Det farligste Sted findes
let at ligge i Afstanden æ = Z ]/x = 0.533Z fra Kryds-
Ovedet, og Momentet paa dette Sted er
*S«max = 0.0642 kl2 = 0.0642-—'-—
9
Vil man ikke betragte Stangen som lige tyk overalt, men
Hensyn til Tværsnittets Variation, vil selvfølgelig p ikke
1Ve konstant, og Kurven bliver da ikke en ret Linie. Dos
ar Undersøgelsen ingen Vanskelighed, naar den sker grafisk.
Hovedernes Form. Da Hovedet skal danne et Leje for
en tilhørende Tap, forsynes det i Reglen med et Par Pander,
omslutte Tappen og kunne spændes til derom. Hovederne
.Utlne iøvrigt have mange forskjellige Former; navnlig skjælnes
aabne Hoveder og lukkede Hoveder. Der skal
'r kun anføres nogle faa FJxcmpler paa hver Slags.
. Fig. 14 (PLI) viser det almindeligste aabne Hoved. Den
n ^!rste Pande, px, er simpelthen stillet paa den plant afskaarne
8