Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
118 og Stemplet vil da tynge mod Undersiden af Cylindren, hvorved Friktion og Slid paa dette Sted i høj Grad forøges. Ved store Maskiner, hvor denne Ulempe især fremtræder, har man søgt at bøde derpaa ved ogsaa at forbinde Stempelstangens bageste Ende med et Krydshoved med Styrestykker. Stangen maa da beregnes saa stærk, at den er istand til at bære Stemplet paa Midten samt Egenvægten, idet den kun understøttes i de 2 Krydshoveder. Selvfølgelig ruaa Stemplets Vægt formindskes saa vidt muligt, ligesom man ogsaa i enkelte Tilfælde har for- mindsket Egenvægten ved at gjøre Stangen hul, dog ikke naar man bruger Staal som Materiale. e) Krydshovedet og dets Styring. Krydshovedet er den Maskindel, som forbinder Plejl- stang med Stempelstang, og som oftest tillige tjener til at styre dennes retliniede Bevægelse. Undtagelsesvis, navnlig ved lette Bevægelser, og hvor Plejlstangens Retning ikke kommer til at afvige meget fra Stempelstangens, styres Stangen paa anden AIaade, og Krydshovedet er da fritgaaende. løvrigt kan Styringen ske ved Ledeskinner eller ved Styrestænger (f. Ex. Watts Parallelogram). Fig. 162 og 163 vise Exempler paa fritgaaende Krydshoveder. Stempelstangen kan være fastkilet deri (Fig. 162) eller fæstet ved Mottrik (Fig. 163), i begge Tilfælde maa Stangen enten have et Bryst til Anlæg mod Krydshovedet, eller passe i et konisk Hul deri. Da der er 2 Tapper, maa Plejlstangen være gaffeldelt, eller ogsaa maa den bestaa af 2 adskilte Stængen Det sidste er ogsaa Tilfældet ved Krydshovedet Fig. 164, hvor Tapperne ere fjernede fra hinanden. Dimensionerne af Tapper og af Armene i Fig. 164 beregnes let efter Styrkehensynet. Fig. 165 er et Krydshoved af Smedejern, bestemt til at føres ved Styrestænger, der gribe om Tapperne 6, medens Plejl- stangen, der er dobbelt, griber om Tapperne a. Fig. 166 , 167 og 168 vise Exempler paa Krydshoveder be- stemte til at styres af Ledeskinner. Krydshovedet faar da af- rettede GlideHader, g, der glide paa de ligeledes afrettede Lede- skinner. Glidefiaderne kunne findes paa selve Krydshovedet