Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
og Stemplet vil da tynge mod Undersiden af Cylindren, hvorved
Friktion og Slid paa dette Sted i høj Grad forøges. Ved store
Maskiner, hvor denne Ulempe især fremtræder, har man søgt
at bøde derpaa ved ogsaa at forbinde Stempelstangens bageste
Ende med et Krydshoved med Styrestykker. Stangen maa da
beregnes saa stærk, at den er istand til at bære Stemplet paa
Midten samt Egenvægten, idet den kun understøttes i de 2
Krydshoveder. Selvfølgelig ruaa Stemplets Vægt formindskes
saa vidt muligt, ligesom man ogsaa i enkelte Tilfælde har for-
mindsket Egenvægten ved at gjøre Stangen hul, dog ikke naar
man bruger Staal som Materiale.
e) Krydshovedet og dets Styring.
Krydshovedet er den Maskindel, som forbinder Plejl-
stang med Stempelstang, og som oftest tillige tjener til at styre
dennes retliniede Bevægelse. Undtagelsesvis, navnlig ved lette
Bevægelser, og hvor Plejlstangens Retning ikke kommer til at
afvige meget fra Stempelstangens, styres Stangen paa anden
AIaade, og Krydshovedet er da fritgaaende. løvrigt kan
Styringen ske ved Ledeskinner eller ved Styrestænger
(f. Ex. Watts Parallelogram).
Fig. 162 og 163 vise Exempler paa fritgaaende Krydshoveder.
Stempelstangen kan være fastkilet deri (Fig. 162) eller fæstet
ved Mottrik (Fig. 163), i begge Tilfælde maa Stangen enten
have et Bryst til Anlæg mod Krydshovedet, eller passe i et
konisk Hul deri. Da der er 2 Tapper, maa Plejlstangen være
gaffeldelt, eller ogsaa maa den bestaa af 2 adskilte Stængen
Det sidste er ogsaa Tilfældet ved Krydshovedet Fig. 164, hvor
Tapperne ere fjernede fra hinanden. Dimensionerne af Tapper
og af Armene i Fig. 164 beregnes let efter Styrkehensynet.
Fig. 165 er et Krydshoved af Smedejern, bestemt til at
føres ved Styrestænger, der gribe om Tapperne 6, medens Plejl-
stangen, der er dobbelt, griber om Tapperne a.
Fig. 166 , 167 og 168 vise Exempler paa Krydshoveder be-
stemte til at styres af Ledeskinner. Krydshovedet faar da af-
rettede GlideHader, g, der glide paa de ligeledes afrettede Lede-
skinner. Glidefiaderne kunne findes paa selve Krydshovedet