Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

139 hum udførende baade sin egen Bevægelse og Stangens Be- weise i modsat Retning. Til den saaledes fundne Kurve, der er Vortetapscentrets relative Bane i Forhold til Stangen, tegnes derefter 2 Parallelkurver i Afstande = Vortetapsradien; disse Kurver ere da Rillens Begrændsning. Stangens Vandring er forudsat mindre end Vortetapsbanens Diameter; bliver den lig dermed, ville Punkterne ax og a2 falde sammen, og bliver den større, ville Kurvens øvre og nedre Del krydse hinanden i 2 Punkter. Kurvens Form findes i alle disse Tilfælde paa samme Maade, og ligeledes hvis der ønskes en anden Lov for Stangens bevægelse end den, der her er forudsat. En særlig Anvendelse af Ledekurver er til at løfte en ^laskindel og slippe den igjen, saa at den falder ned enten ved Sln egen Vægt alene, eller tillige ved Fjedre, som spændes Under Løftningen. Hertil hore Bevægelsen af Stampere og visse Slags Hamre. Stampere ere lodretstaaende Stolper, tilbørligt styrede, og forsynede med en Arm A (Fig. 206), hvorved de løftes. Mod denne Arm virke Ophæverne O, der sidde paa den omdrejende Axel. Der forlanges i Almindelighed, at Stamperen skal løftes tne<3 konstant Hastighed, hvorved Ophæverne komme til at virke Paa Armen ligesom Tænderne paa et Drev indgribende i Tand- stang; Armens Underside gjores plan, og Ophæverne formes efter Cirkelafviklere. Armens Underkant lægges lige ud for Axen, naar Stamperen er i sin nederste Stilling; den afviklede Cirkel vil da netop faa Radius CB og Roring finder altid Sted i Armens yderste ^unkt B. Ved Igangsætningen sker der et Stød, idet Stam- pfen pludselig skal sættes i Bevægelse; derfor maa Hastigheden være for stor (1' pr. See.). Antallet af Ophævere for hver damper maa ikke være større end at Stamperen med Sikkerhed er faldet ned, før den næste Ophæver kommer til Virkning. Hastigheden = v, Løftehøjden 7z, vil der aabenbart medgaa til Løftning Tiden = ~ til Fald Tiden t2 = ]/ — . * 9