Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Centrum, baade udføre sin egen Bevægelse og samtidig bevæge
sig vinkelret paa Frembringernes Retning med en Hastighed
lig og modsat Valsens Periferihastighed. Derved faaes Udfold-
ning af Rillens Midtlinie, og Parallelkurverne hertil i Afstande
= Tappens eller Rullens Radius give Udfoldningen af Rillens
Begrændsning. Mekanismen bruges f. Ex. ved visse Symaskiner
til at frembringe den særegne Bevægelse, som Naalestangen skal
have.
Det ses let, at hvis Rillen paa et Stykke er cirkulær,
d. v. s. er et plant Snit vinkelret paa Frembringerne, vil bertil
svare Stilstand af Stangen; er Rillen paa et Stykke formet som
en Skruegang, faar Stangen derved konstant Hastighed, og hvis
Rullen er elliptisk, altsaa et plant Snit i Cylindren, vil Stangen
faa samme Bevægelse som ved en Krumtap med uendelig lang
Plejlstang, og Radius til Krumtapbanen = Projektionen af El-
lipsens halve store Axe paa Cylindrens Axe. Lad nemlig
(Fig. 203) AB være Rillen, og lad Cylindren dreje sig en
Vinkel a, saa vil det styrede Punkt, naar det oprindelig stod
i A, være flyttet et Stykke a‘ A‘. Men naar y er den Vinkel,
som Planen AB danner med Snittet vinkelret paa Frembrin'
gerne, saa haves
af A‘ = A af tg 7,
men A af — yla0 — r (1—cosa),
hvor r er Cylindrens Radius. Men derved bliver Stangens Be-
vægelse
af A' = r tg f (1 — cos a)
eller if. (80) den samme, som om den styredes af en Krumtap
med Radius r tghvilket netop er Projektionen af Ellipsens
halve store Axe paa O indrej ningsaxen.
En Krumtapbevægelse kan ogsaa kombineres med Lede-
kurver, og derved Loven for Bevægelsen blive en anden end
den almindelige Krumtaps. Fig. 204 viser en Krumtap med en
retliniet Ledning. Bevægelsen følger her den samme Lov, soid
gjælder for en uendelig lang Plejlstang, hvilket let indses. Ved
en krumliniet Ledning faaes Bevægelse efter andre Love. Fig. 205
viser exempelvis en Form, der giver konstant Hastighed paa
Stangen. Formen findes, saaledes som det fremgaar af Figuren,
ved at tænke sig Stangen stillestaaende og Vortetappens Cen-