Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
138 Centrum, baade udføre sin egen Bevægelse og samtidig bevæge sig vinkelret paa Frembringernes Retning med en Hastighed lig og modsat Valsens Periferihastighed. Derved faaes Udfold- ning af Rillens Midtlinie, og Parallelkurverne hertil i Afstande = Tappens eller Rullens Radius give Udfoldningen af Rillens Begrændsning. Mekanismen bruges f. Ex. ved visse Symaskiner til at frembringe den særegne Bevægelse, som Naalestangen skal have. Det ses let, at hvis Rillen paa et Stykke er cirkulær, d. v. s. er et plant Snit vinkelret paa Frembringerne, vil bertil svare Stilstand af Stangen; er Rillen paa et Stykke formet som en Skruegang, faar Stangen derved konstant Hastighed, og hvis Rullen er elliptisk, altsaa et plant Snit i Cylindren, vil Stangen faa samme Bevægelse som ved en Krumtap med uendelig lang Plejlstang, og Radius til Krumtapbanen = Projektionen af El- lipsens halve store Axe paa Cylindrens Axe. Lad nemlig (Fig. 203) AB være Rillen, og lad Cylindren dreje sig en Vinkel a, saa vil det styrede Punkt, naar det oprindelig stod i A, være flyttet et Stykke a‘ A‘. Men naar y er den Vinkel, som Planen AB danner med Snittet vinkelret paa Frembrin' gerne, saa haves af A‘ = A af tg 7, men A af — yla0 — r (1—cosa), hvor r er Cylindrens Radius. Men derved bliver Stangens Be- vægelse af A' = r tg f (1 — cos a) eller if. (80) den samme, som om den styredes af en Krumtap med Radius r tghvilket netop er Projektionen af Ellipsens halve store Axe paa O indrej ningsaxen. En Krumtapbevægelse kan ogsaa kombineres med Lede- kurver, og derved Loven for Bevægelsen blive en anden end den almindelige Krumtaps. Fig. 204 viser en Krumtap med en retliniet Ledning. Bevægelsen følger her den samme Lov, soid gjælder for en uendelig lang Plejlstang, hvilket let indses. Ved en krumliniet Ledning faaes Bevægelse efter andre Love. Fig. 205 viser exempelvis en Form, der giver konstant Hastighed paa Stangen. Formen findes, saaledes som det fremgaar af Figuren, ved at tænke sig Stangen stillestaaende og Vortetappens Cen-