Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
lerede Kurve viser. Herved er dog at mærke, at Ledekurverne
for Skivens 2 Halvdele krydse hinanden ved ; sædvanlig
kunne dog disse smaa Ender bortkastes, idet den derved frem-
kommende Unøjagtighed er meget lille, navnlig naar Ledeskivens
Radius ikke er for stor. Ved A, hvor Ledekurverne for de 2
Halvdele ikke naa sammen, fremkommer derimod ingen Fejl,
naar kun det manglende Stykke af Skivens Omkreds trækkes
saa langt tilbage, at det ikke indvirker paa Rullens Bevægelse.
Apparatet kaldes Hjærteskiven og bruges f. Ex. i Spinderier
til at bevirke en ensformig Opvikling paa Spolerne.
Her var det antaget, at Stangen kun skulde loftes, men
at den ved en ydre Kraft trykkedes ned mod Ledeskiven. Skal
Stangens Bevægelse være fuldstændig bundet til at styres af
Skiven, uden at der stoles paa en saadan ydre Kraft, maa begge
Parallel kurver, baade den indre og den ydre, bruges. Skiven
gjores da p)an og forsynes med en Fure, hvis Begrændsning er
formet efter disse Parallelkurver (Fig. 200) og hvori Lederullen
kvæger sig.
Dersom Stangens Bevægelsesretning ikke gaar gjennem
^xlens Centrum, vil Formen af Ledekurven blive en anden, og
Gavnlig ophører den at være symmetrisk. Fig. 201 viser et
Sådant Tilfælde. Saavel Axlen som Stangen antages at have
konstante Hastigheder. Konstruktionen sker efter samme Princip
s°m før, idet Stangen antages at udføre den foreskrevne Be-
weise og samtidig at dreje sig om C. Er da f. Ex. A kommet
11 As, skal Radien CA tænkes drejet til Stillingen Ca. ; b. er
da kommet til b' 3 og A3 til Æ3, idet Æ3Z>'3 = A3b3" og
Saa fremdeles. Ogsaa her kan selvfølgelig en Lederulle i For-
bindelse med Parallelkurverne bruges.
Skal den frem- og tilbagegaaende Bevægelse ikke ske
^nkelret paa Omdrejningsaxen, men parallel med denne, bliver
Mekurven ikke plan, men kommer til at ligge paa Omkredsen
at en Cylinder. Fig. 202 viser et Exempel herpaa, nemlig en
^tang, drejelig om et fast Punkt, og styret i sin Bevægelse
en Tap A eller en Bulle, der indgriber i en Kille paa Om-
re<3sen af en cylindrisk Valse. Er Loven for Bevægelsen given,
atl Killens Form let bestemmes ved at udfolde Valsens Over-
ade og lade det styrede Punkt, resp. Valsens eller Rullens