Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
saa stærkt, da den Tilbagegang, der i det højeste kan ske, for
Hagen kommer i Bund, er Stilen divideret med Spærhagernes
Antal.
Formen og Stillingen af Tænderne tages saaledes, at Nor-
malen an til Tændernes Forflade falder imellem Hjulets Centrum
Spærhagens Omdrejningspunkt. 1 saa Tilfælde vil nemlig
dykket ikke have nogen Tilbøjelighed til at kaste Spærhagen af.
Lægges derimod C paa samme Side af an, som Hjulets Centrum.
V1! Trykket mellem Spærhage og Hjultand stræbe at dreje Hagen
!'d af Indgribning. Dog Vil i saadant Tilfælde Friktionen endnu
!<unne hindre Bevægelsen, naar Vinklen mellem aC og an er
hindre end Friktionsvinklen.
Spærhjul og Spærhage kunne ogsaa bruges til at frembringe
bevægelse, og kaldes i saa Tilfælde ofte Kiinkhjul og Klink-
i]age. I Fig.213 faar Hjulet en stødvis Drejning ved Klinkhagen
der modtager sin Bevægelse fra den frem- og tilbagegaaende
Stang A. Spærbagen s hindrer en Drejning til modsat Side
under Klinkhagens Tilbagegang.
Fig. 214 viser en anden Form af Hage og Hjultænder.
^agen kan her slaas om, saa at Hjulet efter Behag kan faaes
indrejet i Pilens Retning eller i den modsatte.
Der kan ogsaa indgribe flere Klinkhager i samme Hjul, og
'Jerved kan dette bringes til at dreje sig et mindre Stykke end
Stilen for hvert Stød.
Fig. 215 viser 3 Klinkhager, der ved Stangen A's Bevægelse
‘Me Hjulet I af Stilen for hver Dobbeltsvingning af A. Her-
Äed opnaas altsaa samme Bevægelse som ved at give Hjulet
større Tandantai.
Istedetfor Hage indgribende i Tænder bruges undertiden
diktion, idet Delene, som berøre hinanden, faa en saadan Form
Beliggenhed, at ved Omdrejning i den ene Retning vil den
Omkomne Friktion formindske Trykket imellem dem, medens
fejning i modsat Retning bringer dem til at presse sig fastere
^tørnen og altsaa give desto større Friktion, jo større Kraft
(Jer virker.
Fig. 216 viser en saadan Friktionsspærring. Skiven C kan
nt dreje sig i Pilens Retning, men ved Omdrejning i den
Modsatte Retning klemmer Excentriken B, der er drejelig om A,
10