Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
145 saa stærkt, da den Tilbagegang, der i det højeste kan ske, for Hagen kommer i Bund, er Stilen divideret med Spærhagernes Antal. Formen og Stillingen af Tænderne tages saaledes, at Nor- malen an til Tændernes Forflade falder imellem Hjulets Centrum Spærhagens Omdrejningspunkt. 1 saa Tilfælde vil nemlig dykket ikke have nogen Tilbøjelighed til at kaste Spærhagen af. Lægges derimod C paa samme Side af an, som Hjulets Centrum. V1! Trykket mellem Spærhage og Hjultand stræbe at dreje Hagen !'d af Indgribning. Dog Vil i saadant Tilfælde Friktionen endnu !<unne hindre Bevægelsen, naar Vinklen mellem aC og an er hindre end Friktionsvinklen. Spærhjul og Spærhage kunne ogsaa bruges til at frembringe bevægelse, og kaldes i saa Tilfælde ofte Kiinkhjul og Klink- i]age. I Fig.213 faar Hjulet en stødvis Drejning ved Klinkhagen der modtager sin Bevægelse fra den frem- og tilbagegaaende Stang A. Spærbagen s hindrer en Drejning til modsat Side under Klinkhagens Tilbagegang. Fig. 214 viser en anden Form af Hage og Hjultænder. ^agen kan her slaas om, saa at Hjulet efter Behag kan faaes indrejet i Pilens Retning eller i den modsatte. Der kan ogsaa indgribe flere Klinkhager i samme Hjul, og 'Jerved kan dette bringes til at dreje sig et mindre Stykke end Stilen for hvert Stød. Fig. 215 viser 3 Klinkhager, der ved Stangen A's Bevægelse ‘Me Hjulet I af Stilen for hver Dobbeltsvingning af A. Her- Äed opnaas altsaa samme Bevægelse som ved at give Hjulet større Tandantai. Istedetfor Hage indgribende i Tænder bruges undertiden diktion, idet Delene, som berøre hinanden, faa en saadan Form Beliggenhed, at ved Omdrejning i den ene Retning vil den Omkomne Friktion formindske Trykket imellem dem, medens fejning i modsat Retning bringer dem til at presse sig fastere ^tørnen og altsaa give desto større Friktion, jo større Kraft (Jer virker. Fig. 216 viser en saadan Friktionsspærring. Skiven C kan nt dreje sig i Pilens Retning, men ved Omdrejning i den Modsatte Retning klemmer Excentriken B, der er drejelig om A, 10