Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Ordinater reduceret paa Svinghjulsringen giver nemlig det største
Tryk, som Armene tilsammen overføre dertil enten i Bevægelsens
Retning eller i den modsatte.
Armens Paavirkning ses let at bero paa Forskjellen mellem
Kraft og Modstand. Ere disse nemlig ligestore, virker der al-
deles ingen Kræfter paa Armene undtagen Vægten af Ringen
o. Ign., men ere de uligestore, vil hele Forskjellen imellem dem
virke paa Svinghjulsringén igjennem Armene, forudsat at Sving-
hjulsringens Masse er den eneste af Betydenhed. Af Diagram-
met Fig. 225 findes den største Ordinatdifferens, som da, maalt
paa Kraftmaalestokken, giver Overskuddet af Kraft eller Mod-
stand virkende paa Krumtappens Radius, og denne skal saa
reduceres paa Svinghjulets Radius og divideres med Armenes
Antal, for at give den største bøjende Kraft paa hver Arm
under Maskineriets Gang. Ved Standsning kan der dog frem-
komme endnu større Paavirkning, idet Kraften kan gjøres = O,
medens Modstanden virker med sin fulde Styrke, svarende til
Ordinaten AF, og altsaa skal overvindes af Svinghjulet, indtil
Stilstand er indtraadt. Det omvendte Forhold, at hele Kraften
virker paa Svinghjulet, kan indtræde ved pludselig Igangsætning
i Tilfælde, hvor Modstanden ikke strax gjør sig gjældende, men
først efterhaanden, som Maskinen kommer igang. Hertil maa
der selvfølgelig tages Hensyn ved Armenes Beregning.
Endelig kan der ske pludselige Stødvirkninger, hvorved en
Del af Ringens levende Kraft virker til Fjedring af Armene
(f. Ex. ved Valseværker i det -Øjeblik, en Plade sættes ind mel-
lem Valserne). Da det Arbejde, som et Legeme kan optage
paa denne Maade, er afhængigt af dets Volumen, sættes ofte
en Arms Tværsnitsareal som en vis Brøkdel —f) af Hjul-
ringens. Armenes Tværsnit gjøres i Reglen elliptisk, undertiden
korsformigt eller dobbelt T-forinigt Som Regel bor Svinghjul
støbes i eet Stykke, forsaavidt Størrelsen ikke er til Hinder der-
for. Dog bør store Hjul støbes med delt Nav, for at undgaa
eller formindske Stobespændingerne. Om Navet maa da sættes
varmt paadrevne Smedejernsringe. Ere Hjulene for store til at
støbes i eet Stykke, kunne de støbes i to Halvdele med Skille-
linien gjennem et Par diametralt modstaaende Arme. Sam-
lingen sker ved Bolte langs disse Arme. Hjulet kan ogsaa