Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
158 Ordinater reduceret paa Svinghjulsringen giver nemlig det største Tryk, som Armene tilsammen overføre dertil enten i Bevægelsens Retning eller i den modsatte. Armens Paavirkning ses let at bero paa Forskjellen mellem Kraft og Modstand. Ere disse nemlig ligestore, virker der al- deles ingen Kræfter paa Armene undtagen Vægten af Ringen o. Ign., men ere de uligestore, vil hele Forskjellen imellem dem virke paa Svinghjulsringén igjennem Armene, forudsat at Sving- hjulsringens Masse er den eneste af Betydenhed. Af Diagram- met Fig. 225 findes den største Ordinatdifferens, som da, maalt paa Kraftmaalestokken, giver Overskuddet af Kraft eller Mod- stand virkende paa Krumtappens Radius, og denne skal saa reduceres paa Svinghjulets Radius og divideres med Armenes Antal, for at give den største bøjende Kraft paa hver Arm under Maskineriets Gang. Ved Standsning kan der dog frem- komme endnu større Paavirkning, idet Kraften kan gjøres = O, medens Modstanden virker med sin fulde Styrke, svarende til Ordinaten AF, og altsaa skal overvindes af Svinghjulet, indtil Stilstand er indtraadt. Det omvendte Forhold, at hele Kraften virker paa Svinghjulet, kan indtræde ved pludselig Igangsætning i Tilfælde, hvor Modstanden ikke strax gjør sig gjældende, men først efterhaanden, som Maskinen kommer igang. Hertil maa der selvfølgelig tages Hensyn ved Armenes Beregning. Endelig kan der ske pludselige Stødvirkninger, hvorved en Del af Ringens levende Kraft virker til Fjedring af Armene (f. Ex. ved Valseværker i det -Øjeblik, en Plade sættes ind mel- lem Valserne). Da det Arbejde, som et Legeme kan optage paa denne Maade, er afhængigt af dets Volumen, sættes ofte en Arms Tværsnitsareal som en vis Brøkdel —f) af Hjul- ringens. Armenes Tværsnit gjøres i Reglen elliptisk, undertiden korsformigt eller dobbelt T-forinigt Som Regel bor Svinghjul støbes i eet Stykke, forsaavidt Størrelsen ikke er til Hinder der- for. Dog bør store Hjul støbes med delt Nav, for at undgaa eller formindske Stobespændingerne. Om Navet maa da sættes varmt paadrevne Smedejernsringe. Ere Hjulene for store til at støbes i eet Stykke, kunne de støbes i to Halvdele med Skille- linien gjennem et Par diametralt modstaaende Arme. Sam- lingen sker ved Bolte langs disse Arme. Hjulet kan ogsaa