Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
159 vieles i flere end 2 Stykker, f. Ex. i Segmenter, der hver inde- holde et Par Arme med et derpaa siddende Stykke af Navet og Hingen, og endelig kan Navet, de enkelte Arme og Ringen støbes særskilt, den sidste i flere Stykker. Til Samling af delene haves forskjellige Maader. Ringens Dele kunne samles yed at blades over hinanden (Fig. 228) eller ved et Smedejerns Forbindelsesstykke liggende i et Hul, anbragt halvt i hver af de 2 Dele og samlet dertil ved Kiler (Fig. 229) eller ved For- bindelsesstykker paa Siderne, liggende i passende Fordybninger °g samlet til Ringstykkerne ved Bolte (Fig. 230). Endvidere bruges Maaden Fig. 231, hvor der dels er en ßolt gjennem et Par Lapper paa Ringstykkernes Inderside og dels en Smedejernsring paa hver Side, varm paasat om et Par ^svarende Fremspring paa liingen. Maaden, hvorpaa Armene samles til Ringen, kan ligeledes frieres. Fig. 232 viser Forbindelsen ved en radiær Bolt, der Ved en Kile spænder Armen ud mod Ringen, medens den øverste Svalehaleformede Ende af Armen spændes fast mellem et Par fremspring paa Ringen ved Hjælp af Kiler. Armenes Samling til Navet kan ske som Fig. 233 viser, a^saa paa ganske lignende Maade som ved Vandhjul med Jern- arnae og Nav. Tilpasningen sker for Haanden. Pladen s er for at dække Samlingen. Undertiden afdrejes Enderne af linene og fastholdes med Kiler i de udborede Huller i Navet, hvorved lettere faaes nøjagtig Tilslutning, da Bearbejdningen i Saa Tilfælde sker maskin mæssigt. 3) Regulatorer. Regulatorens Bestemmelse er, som nævnt, at hindre Frem- dsten af et Arbejdsoverskud eller Underskud, oftest ved Ind- '*lrl<ning paa Kraften. Dog vil ingen Regulator kunne holde hastigheden ganske konstant, thi Regulatoren sætter sig først i ^evægeise paa Gmnd af Hastighedsforandringen, altsaa først, tlaar en saadan allerede er indtraadt og har naaet en vis Værdi, tilstrækkelig til at overvinde Modstandene mod Regulatorens Jevægelse. Dog er man istand til at holde Hastighedsvariatio-