Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
vieles i flere end 2 Stykker, f. Ex. i Segmenter, der hver inde-
holde et Par Arme med et derpaa siddende Stykke af Navet og
Hingen, og endelig kan Navet, de enkelte Arme og Ringen
støbes særskilt, den sidste i flere Stykker. Til Samling af
delene haves forskjellige Maader. Ringens Dele kunne samles
yed at blades over hinanden (Fig. 228) eller ved et Smedejerns
Forbindelsesstykke liggende i et Hul, anbragt halvt i hver af
de 2 Dele og samlet dertil ved Kiler (Fig. 229) eller ved For-
bindelsesstykker paa Siderne, liggende i passende Fordybninger
°g samlet til Ringstykkerne ved Bolte (Fig. 230).
Endvidere bruges Maaden Fig. 231, hvor der dels er en
ßolt gjennem et Par Lapper paa Ringstykkernes Inderside og
dels en Smedejernsring paa hver Side, varm paasat om et Par
^svarende Fremspring paa liingen.
Maaden, hvorpaa Armene samles til Ringen, kan ligeledes
frieres. Fig. 232 viser Forbindelsen ved en radiær Bolt, der
Ved en Kile spænder Armen ud mod Ringen, medens den øverste
Svalehaleformede Ende af Armen spændes fast mellem et Par
fremspring paa Ringen ved Hjælp af Kiler.
Armenes Samling til Navet kan ske som Fig. 233 viser,
a^saa paa ganske lignende Maade som ved Vandhjul med Jern-
arnae og Nav. Tilpasningen sker for Haanden. Pladen s er
for at dække Samlingen. Undertiden afdrejes Enderne af
linene og fastholdes med Kiler i de udborede Huller i Navet,
hvorved lettere faaes nøjagtig Tilslutning, da Bearbejdningen i
Saa Tilfælde sker maskin mæssigt.
3) Regulatorer.
Regulatorens Bestemmelse er, som nævnt, at hindre Frem-
dsten af et Arbejdsoverskud eller Underskud, oftest ved Ind-
'*lrl<ning paa Kraften. Dog vil ingen Regulator kunne holde
hastigheden ganske konstant, thi Regulatoren sætter sig først i
^evægeise paa Gmnd af Hastighedsforandringen, altsaa først,
tlaar en saadan allerede er indtraadt og har naaet en vis Værdi,
tilstrækkelig til at overvinde Modstandene mod Regulatorens
Jevægelse. Dog er man istand til at holde Hastighedsvariatio-