Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

171 som det belastede Dæksel F udøver paa E. Dette Dæksels Stigen og Synken overføres til et let bevægeligt Regulerings- stigbord, som Figuren viser. Dette vil altsaa bevæges saalænge, indtil Hastigheden har faaet en saadan Størrelse, at der ind- Pumpes i E ligcsaa megen Luft, som der i samme Tid ud- strømnier. Da denne Luftmængde kun beror paa Udstrømnings- åbningernes Størrelse og Dækslets Belastning, men ikke paa Dækslets Stilling, vil Regulatoren følgelig være astatisk. e) Vindfang virke paa den Maade, at de, naar Kraften Miver større end Modstanden, forøge denne sidste ved at op- vække en Luftmodstand af passende Størrelse, hvorved altsaa den i Overskud udviklede Arbejdsmængde tilintetgjøres. Paa Grund af det uøkonomiske herved bruges de kun i Tilfælde, hvor Arbejdsforbruget er lille og uvæsentligt, saaledes ved Uhrværker. Lad Fig. 243 forestille en Axel med et Vindfang med 2 finger, der tilsammen have et Areal F, og lad Hastigheden toidt i Vingerne være v. Luftmodstanden vil da, naar Vin- gernes Plan er vinkelret paa Bevægelsesretningen, være t’2 er nu den øvrige Modstand (nyttig saavelsom skadelig) reduceret Vindfangets Radius Q, faaes hele Modstanden Forandrer Modstanden Q sig, vil Hastigheden ogsaa for- andres, indtil M har samme Værdi som før. Men naar F og v ere store, vil en ringe Forandring i v være tilstrækkelig til at bevirke den fornødne Forandring i Luftmodstanden. Jo større altsaa Vingernes Areal og Hastighed gjøres, desto bedre vil indfanget regulere. Stilles Vingerne skraat imod den Plan, hvori Bevægelsen foregaar, regnes F som Fladernes Projektion Bevægelsesretningen. Denne Stilling af Vingerne bruges ofte, man saa er istand til at variere Modstanden ved at indstille Ungerne mer eller mindre skraat og derved forandre paa Rå- digheden.