Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
som det belastede Dæksel F udøver paa E. Dette Dæksels
Stigen og Synken overføres til et let bevægeligt Regulerings-
stigbord, som Figuren viser. Dette vil altsaa bevæges saalænge,
indtil Hastigheden har faaet en saadan Størrelse, at der ind-
Pumpes i E ligcsaa megen Luft, som der i samme Tid ud-
strømnier. Da denne Luftmængde kun beror paa Udstrømnings-
åbningernes Størrelse og Dækslets Belastning, men ikke paa
Dækslets Stilling, vil Regulatoren følgelig være astatisk.
e) Vindfang virke paa den Maade, at de, naar Kraften
Miver større end Modstanden, forøge denne sidste ved at op-
vække en Luftmodstand af passende Størrelse, hvorved altsaa
den i Overskud udviklede Arbejdsmængde tilintetgjøres. Paa
Grund af det uøkonomiske herved bruges de kun i Tilfælde, hvor
Arbejdsforbruget er lille og uvæsentligt, saaledes ved Uhrværker.
Lad Fig. 243 forestille en Axel med et Vindfang med 2
finger, der tilsammen have et Areal F, og lad Hastigheden
toidt i Vingerne være v. Luftmodstanden vil da, naar Vin-
gernes Plan er vinkelret paa Bevægelsesretningen, være
t’2
er nu den øvrige Modstand (nyttig saavelsom skadelig) reduceret
Vindfangets Radius Q, faaes hele Modstanden
Forandrer Modstanden Q sig, vil Hastigheden ogsaa for-
andres, indtil M har samme Værdi som før. Men naar F og v
ere store, vil en ringe Forandring i v være tilstrækkelig til at
bevirke den fornødne Forandring i Luftmodstanden. Jo større
altsaa Vingernes Areal og Hastighed gjøres, desto bedre vil
indfanget regulere. Stilles Vingerne skraat imod den Plan,
hvori Bevægelsen foregaar, regnes F som Fladernes Projektion
Bevægelsesretningen. Denne Stilling af Vingerne bruges ofte,
man saa er istand til at variere Modstanden ved at indstille
Ungerne mer eller mindre skraat og derved forandre paa Rå-
digheden.