Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

191 Saar om en Skive, og endelig ned til Tromlen. At Byrden derved ikke fremkalder nogen Bestræbelse til at flytte Vognen, ses let, og ligeledes,, at den Kraft, som behoves til Vognens Flytning, kun skal overvinde Friktion og Bøjningsmodstand. Skiverne paa Vognen kunne, som det er antydet i Fig. 262, sidde løse paa selve Vognhjulsaxlerne, eller de kunne sidde paa hver sin særlige Axel, som i Fig. 261, eller ved Siden af hin- anden paa en fælles Axel, men lose, da de nemlig ikke følges ad. Apparatet til Vognens Bevægelse er ofte en Kjæde, som er festet til Vognen, gaar om en Skive ved Vangernes yderste Ende, derfra om en Skive ved Stammen og tilbage til Vognen, hvor tfen anden Ende af Kjæden fæstes. Ved at dreje den ene Skive, f-Ex. den nærmest Stammen, kjeres Vognen frem og tilbage. Skiven kan drejes fra Gulvet ved et Sving, hvis Axel gaar op til Skiven og forbindes dermed ved koniske Tandhjul (se Fig.261), eller ogsaa kan Skivens Axel forlænges udenfor den ene Vange °g forsynes med en stor Kjædeskive, hvorfra en Kjæde uden Ende hænger ned. Et Træk i denne Kjæde vil da omdreje Skiven og derved bevæge Vognen. En anden Maade er at lægge en Tandstang langs Vangerne og lade et Tandhjul, hvis Axel har Lejer paa Vognen, gribe ind deri. Axlen maa naturligvis kunne drejes nedefra; det kan ske ved at forsyne den med en tilstrækkelig stor Kjædeskive med Knaster og nedhængende Kjæde ’^en Ende, ligesom ovenfor omtalt, eller ogsaa som det er vist 1 Fig. 262. Bevægelsen udgaar her fra et Sving, som sidder Paa en lodret Axel, der ved koniske Hjul er forbundet med en ændret firkantet Axel langs den ene Vange. Denne Axel bærer °n Skrue g, som tages med ved Axlens Drejning, men kan for- bydes langs med den. Skruen griber i et Tandhjul c, hvis Axel tillige bærer Hjulet, som indgriber i Tandstangen langs Vangerne. For at Skruens Indgribning ska] vedblive uagtet Vognens Flytning, har det nærmeste Vognstativ Arme, som &ribe om runde Steder paa Skruens Nav, og som tage den med, at hindre dens omdrejende Bevægelse. Denne Mekanisme 6r selvspærrende paa Grund af Skruen uden Ende, og vil altsaa S1kkre mod, at Vognen sætter sig i Bevægelse ved et tilfældigt skiævt Træk i Kjæden. Men naturligvis er Friktionen større og