Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
sin Egenvægt). Stammen bøjes af de vandrette Komposanter
af Kræfterne Ra, Ri>, Uog 8. Endvidere strækkes den af den
lodrette Komposant af U paa Stykket FC, trykkes af R^s lod-
rette Komposant paa Stykket BF, og trykkes endelig af Kjæde-
spændingen og af Egenvægten.
Details. Disse Kraner bygges ofte af Træ. Stammen
gjøres helst af et enkelt Stykke svært firkantet Tømmer og for-
synes men Tapper paa den i Fig. 34 viste Maade. Udlæggeren
bestaar af 2 parallele Vanger i saa stor Afstand indbyrdes, at
Kjæden kan gaa frit ned imellem dem. Stiveren bestaar
ligeledes af 2 parallele Stykker, et under hver af Udlæggernes
Vanger.
Stykkernes Forbindelse maa være saa solid som mulig-
Udlæggerne kunne forbindes med Stammen som Fig. 258 viser.
A er Stammen, B Udlæggerens Vanger.
Udlæggeren kan forbindes med Stiveren ved Forsats
Forbindelsen styrkes ved et Jernbeslag, eller den kan ske ved
Støbejerns Sko (Fig. 259). Stiveren kan forbindes med Stammen
som Fig. 260 viser. Stivernes 2 Dele s, s, ere forbundne med
et Mellemstykke D, og derpaa som en Helhed forbundne med
Stammen. Stativerne F, hvori Spillets Axler have deres Lejer,
og som iøvrigt kunne have højst forskjellig Form, sidde dels
paa Stiver, og dels paa Stamme. Denne er derfor forsynet med
en Paaforing af Træ F, som fæstes dertil ved Fortanding, og
hvis Flade kommer i Plan med Stiverens.
Lastens Transport frem og tilbage paa Vangerne sker, soff
omtalt ved at kjøre den Vogn, hvorfra Kjæden hænger ned,
langs Skinner paa Vangernes Overflade. Maaden, hvorpaa Vog-
nen bevæges er forskjellig, men i alle Tilfælde bør der sørges
for, at Lasten ikke hæves og sænkes ved Vognens Bevægelse,
thi i saa Tilfælde vilde den have en Bestræbelse til ved den
fremkomne Kjædespænding at flytte Vognen i den ene Retning-
medens en Bevægelse i den modsatte Retning vilde fordre meget
stor Kraft. Fig. 261 viser, hvorledes det opnaaes: Fra Enden af
Udlæggeren udgaar Kjæden, hvorved Byrden løftes; den gaar saa
om-en Skive paa Vognen, derfra ned om en løs Tridse, hvori
Lasten hænger, op om en anden Skive paa Vognen, og derpå»
langs Vangerne hen til i Nærheden af Stammen, hvor den atter