Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
har foroven og forneden Tapper, hvorom den kan drejes. Ud-
læggeren gjøres ofte af 2 parallele Stykker, mellem hvilke Kjæden
kan gaa ned. Stiveren deles da paa lignende Maade.
Paavirk ningen af Kranens Dele kan let bestemmes.
Den bliver saa stor som mulig, naar Lasten er saa langt fra
Stammen som mulig. Fig. 257 viser skematisk dette Tilfælde.
Kjæden antages at gaa langs Udlæggeren til en Skive I, og
derfra langs Stammen til Tromlen K. Ved Bestemmelsen af
Spændingerne kan man dog foreløbig tænke sig Kjæden udeladt
°g Lasten simpelthen ophængt i E, naar man saa sluttelig til-
føjer til Kræfterne i Udlægger og i Stammens midterste Del en
Sammentrykning = Kjædespændingen, og et bøjende Moment
hidrørende fra, at Kjæden ikke følger disse Deles Midtlinie.
Tryk paa Stammens Tapper. Reaktionerne Ra og Rb
fra A og B skulle holde Ligevægt med den samlede Vægt P-\- Q
af Kran og Last virkende i det fælles Tyngdepunkt G', følgelig
^aa Kræfterne (P4-Q), Ra og Rb skjære hinanden i et Punkt#
give en Resultant = 0. Ra er vandret, derved faaes Punktet
og Modsætningen til P-|- Q opløst efter AH og BH, giver
og Rb. Rb ses at have dels en vandret Komposant lig og
Modsat Ra, og dels en lodret Komposant lig og modsat PpQ.
Stiver og Udlægger. Betragtes disse for sig og er Q'
hægten af dem med alle derpaa siddende Dele, og G' det fælles
yngdepunkt for Pog Q', findes let Reaktionerne U og S som
dammen skal udøve med Stiver og Udlægger, idet disse Kræfter
skulle holde Ligevægt med (P-j- Q') virkende i G'. Skjærings-
PUnktet ir for disse 3 Kræfter er bestemt derved, at 8 nød-
vendig maa have Retning efter Stiveren, fordi dennes Forbindelse
Saavel ved D som ved F maa betragtes som leddet, og der
foreløbig- bortses fra dens Egenvægt. Nu kan afsat
1 modsat Retning af den hvori den virker, opløses i Ü efter
C og 8 efter C II. Nu sos, Paavirkningen at værø følgende:
Udlæggeren kan betragtes som understøttet ved C og E,
bojet af den lodrette Komposant af 8 virkende i 1), strakt
paa Stykket Cl) af den vandrette Komposant af U, samt paa-
virket af Kjædespændingen, dels til Bøjning og dels til Sam-
mentrykning, og endelig bøjet ved sin Egenvægt.
Stiveren sainmentrykkes af 8 (og paavirkes af