Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
samt 2) Reaktionerne Rx og 3) 7?2, maa disse Kræfters Ret-
ninger skjære hinanden i ét. Punkt G. Dette er bestemt derved,
at 7?t kun kan være vandret, og nu findes let Rx og R2 soffl
de Kræfter, hvis Resultant er lig og modsat PQ. R2 kan
altid oplåses i en vandret Komposant = Rx, som giver Side-
tryk paa Stammens Endetap, og en lodret Komposant lig og
modsat P-\- Q.
Stammens Paavirkning. I D og C virke Kræfter lig
og modsatte de Reaktioner, som Stammen i disse Punkter skal
udvikle, Fig. 264. Stammen vil altsaa trykkes af P 4~ Q og
bøjes af de 2 vandrette Kræfter Rx og 4- Rx med Angrebs-
punkter i D og C.
Befæstelsen i Fundamentet maa derfor være saaledes, at
den kan 1) optage Trykket P+ Q + Stammens Egenvægt, hvilket
opnaaes ved et Bryst, hvormed Stammen hviler mod den nederste
Fundamentsplade, hvis der er 2 Plader (Fig. 264), eller en konisk
afdrejet Del, hvormed den hviler i det tilsvarende Nav i Fun-
damentspladen, naar der kun er 1 saadan Plade (Fig. 263). og
2) give en Svingkraft, som kan holde Ligevægt med (Rx, —jRJ«
Er der nu 2 Plader med Nav til Stammens Befæstelse, skal
hvert Nav kun give en enkelt vandret Kraft, som ved at virke
paa Armen h = Navenes Afstand, giver en Svingkraft med
samme Moment som (Rx, — Rx). Er der kun 1 Nav, maa dettes
Reaktion være ensgjældende med denne Svingkraft, det maa
altsaa paa sin øverste og nederste Del give Tryk i modsatte
Retninger. En nøjagtig Beregning af disse Tryk lader sig van-
skelig opstille, da Afstanden h mellem deres Angrebspunkter
ikke kjendes, men denne Afstand er i hvert Fald noget mindre
end Navets Længde, altsaa forholdsvis lille, saa at Kræfterne
paa Navet blive store.
Details. Udlægger og Baand. Udlæggeren er ofte af
Træ; den kan dannes af en enkelt eller, ved store Kraner,
2 opadtil konvergerende Stivere af rundt, firkantet, eller otte'
kantet Tværsnit. Forneden befæstes de i et Støbejernshylster
(Fig. 266), hvori de passe nøjagtigt med en Tap. De bør hvile
imod Jernet, baade ved b og ved a samtidig. Paa lignende
Maade befæstes de foroven i det Støbejernsstykke, som indø'
holder Leje for Kjædeskiven og hvortil ogsaa Trækbaandene