Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
195 fæstes. løvrigt kan Udlæggeren ogsaa gjøres af Jern, dels Støbe- jern f. Ex. med korsformigt Tværsnit, dels Smedejern, og i saa Fald hyppigt som et af tynde Plader sammennittet Rør, hvis Diameter er størst paa Midten og aftagende henimod Enderne, hvor det slutter sig til støbte Endestykker. Baandene afstives helst imod Udlæggeren, f. Ex. ved Smede- jernsstænger, som ved Skruer spændes fast om Baandet, der saaledes kan beholde sin cylindriske Form. De samme Stænger som afstive Baandene, kunne ogsaa bruges til at bære Lederuller for Kjæden. Stammen er af Støbejern, hul og iøvrigt beregnet efter de virkende Tryk. Befæstelsen i Fundamentet sker paa en af de omtalte Maader. Er der en enkelt Plade ovenpaa Fundamentet, naaa dennes Nav være langt, ikke mindre end 2 Gange Stam- mens Tykkelse; noget konisk, stærkt, og forsynet med paastøbte Kibber. Bruges lang Stamme og 2 Plader, maa der udspares et Hum i Murværket, saa at Stammen i Tilfælde af Reparation kan optages. Tappen foroven paa Stammen og det tilhørende Leje kan indrettes noget forskjelligt. Der kan enten sættes en Tap paa Stammen, og et omvendt Leje paa Stativet, som det nær- mest er tænkt ved Fig. 263—65, eller der kan sættes et Leje paa Stammen og en Tap paa Stativet, hvilende deri. Stammens Kjærneaabning lukkes da bedst med en indpasset Prop, for fuld- stændig at understøtte Bunden af Lejet (Fig. 267). Herved op- naaes, at Smørelsen bedre holder sig om Tappen, men samtidig Miver rigtignok det Tværstykke mellem Sidestativerne, som bærer æappen, anstrængt stærkere til Vridning (ved 7<,’s vandrette Komposant), medens den Bøjning, som skyldes det lodrette Tryk, ens i begge Tilfælde, nemlig == Q, Halslejet ved C dannes ved nogenlunde store Kraner af duller, for at formindsko Modstanden mod Kranens Drejning. Öer kan f. Ex. anbringes 2 Kuller, som løbe mod en cylindrisk ^drejet Del af Stammen, og som have deres Lejer i den drejelige bel af Kranen, sædvanlig i et Stykke, som tillige tjener til at forbinde Sidestativerne forneden og til at bære Udlæggerne. Sidestativerne dannes af 2 plane Støbejernsstykker, 13*