Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

196 styrkede ved Ribber, forsynede med udsparode Huller, hvor det kan lade sig gjore, og ievrigt af en saadan Form, at de kunne optage Tapperne for Spillet, Trækbaandene, osv. Som allerede nævnt, forbindes de med Tværstykker foroven ved Tappen D og forneden ved Halslejet C. Tromlen og Hj uiudvexli ngerne indrettes som sæd- vanligt. Ved store Kraner bør Udvexlingsforholdet kunne for- andres, saa at en mindre Byrde kan loftes hurtigere end en stor. Bræmse og Spærhjul bor findes. Ofte bære Sidestativerne en Plade, hvorpaa Mandskabet staar, og altsaa følger med, naar Kranen drejes. Kranens Svingning om sin Axe kan ved smaa Kraner ske simpelt hen ved at trække i et Tov i Udlæggeren eller i Byrden selv, men ved store Kraner fordres en særlig Mekanisme. Der lægges da gjerne en Tandkrands paa Fundamentspladen, og heri griber et Drev, hvis Axel har sine Lejer paa den bevægelige Del af Kranen. Svingningen foregaar da ved at dreje dette Drevs Axel, og det kan atter ske gjennem Tand- hjulsindgribninger, alt efter den til Svingningen fornødne Kraft. Modstanden, der skal overvindes, er selvfølgelig kun Friktionen. Haandsvinget, hvorpaa der virkes, sættes i Reglen bagtil (modsat Byrden), for ikke at være ivejen for Ophejsningen. En særegen Modifikation af disse Kraner er Fairbairns Kran Fig. 268. Ved denne er Udlægger og Trækbaand erstat- tede af en krum, rørformig Smedejerns Bjælke, dannet ved Sam- menrotning af Plader og Vinkeljern. Kjæden føres ned indeni dette Rør over Lederuller, anbragte deri. Den øvrige Del af Kranen, Spillet, Stammen osv., er som ovenfor omtalt. Den ovennævnte Mekanisme til Kranens Svingning om sin Axe er vist i Forbindelse med denne Kran paaFig.268. K er Tandkrandsen der ligger fast paa Fundamentet, d er det deri indgribende Drev (indvendig Indgribning), hvis Axel har sine Lejer paa den bevæ- gelige Del af Kranen og drejes ved de antydede koniske Hjul og Haandsvinget A2. Den krumme Bjælkes Paavirkning findes ved Snitmethoden. Er mn et vilkaarligt Snit, sammensættes Kræfterne paa det afskaarne Stykke, nemlig 1) Vægten P-\-(1 af Lasten og Stykkets Egenvajgt, samt 2) Kjædespændingen i den overskaarne Part, til en Resultant r, som føres ned til