Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
Snittets Plan og opløses i en Kraft rt vinkelret derpaa, og en
anden r2 liggende i Snittets Plan. Den første Kraft giver dels
Sammentrykning af Snittet, dels Bøjning med Moment rxa,
hvor a er Angrebspunktets Afstand fra Snittets Tyngdepunkt.
Den anden Kraft r2, giver Forskydning. Herefter kan Snittets
Dimensioner bestemmes.
Formen af den krumme Bjælke gjøres forskjellig. Den gives
enten, som paa Figuren, en temmelig brat Bøjning lidt ovenfor
Stammens Top, eller den krummes jevnt paa hele Længden,
f. Ex. efter en Cirkelbue, hvorved der bliver mere Plads for
Byrder af stort Volumen.
Kraner hvor en Del af Trykket overføres direkte til
Fundamentet. Stammen fæstes paa en af de omtalte Maader.
Den bevægelige Del af Kranen hviler dels paa en Tap ved D
(Fig. 269) og dels paa en eller flere koniske Ruller, som have
deres Äxler fæstede i det drejelige Stativ, og som statte mod on
Kegleflade, der ligger paa Fundamentet, koncentrisk med Stammen.
Keglefladen udover en Reaktion mod Rullen eller Rullerne, vin-
kelret paa Frembringerne, og denne Reaktion kan opløses i en
vandret og en lodret Kraft, hvilken sidste vil tjene til at for-
mindske Trykket i D.
Paavirkningen varierer wed Keglefladens Form. Jo større
den faste Kegles Topvinkel er, desto større Part af det Jodrette
Tryk vil den optage og desto mindre bliver Vertikaltrykket i D.
Det kunde da hændes, at dette Tryk blev negativt, o: at
der var en Bestræbelse til at løfte Kranen op af Tappen, og
altsaa omvælte den. Betingelserne, hvorunder denne Fare frem-
kommer, maa derfor undersøges.
Trykkene i D og C findes ved at betragte den drejelige
Del af Kranen som fri, kun paavirket af 1) P-\-Q i det fælles
Tyngdepunkt, 2) Rx i C J_ Keglefrembringerne, og 3) R2 i D.
Disse 3 Kræfter maa skjære hinanden i et Punkt G, hvorved
Æ2’s Retning bestemmes, og Værdierne af Rx og R2 findes
som sædvanligt.
Man ser, at naar G falder lavere end J9, vil R2 faa Ri-
ning opad, o: Stammen skal foruden et vandret Tryk, soid altid
haves, tillige give et lodret Tryk opefter. Da dette er muligt,
er Kranen stabil i dette Tilfælde.