Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

198 Falder G højere end Z), f. Ex. i G', faaer R2 Ret- ningen skraat nedad, der forlanges altsaa, at Stammen i D skal udøve et Træk nedad paa den bevægelige Del, men dette er med de brugelige Konstruktioner umuligt, Kranen vil følgelig ikke være stabil i dette Tilfælde. Punktet G kan af 2 Grunde komme højt, nemlig 1) ved at der gives Keglen stor Topvinkel, og 2) ved at Lasten forøges, hvilket bringer det fælles Tyngdepunkt til at fjerne sig fra Stammen, hvorved G glider opad CG. En Kran af denne Slags kan altsaa være stabil for smaa Byrder og blive instabil for store. Keglen ved disse Kraner bliver da den: Keglens Top- vinkel maa være saa lille, at Punktet G, selv ved største Last, ligger lavere end D. Herved er Retningen af Rullens Axe bestemt. Vil man imidlertid af andre Grunde give Kulien en bestemt Stilling, f. Ex. med sin Plan efter Udlæggerens Retning, saa maa Kranen sikkres ved en 3die Understøtning, f. Ex. ved et Halsleje om Stammen. Der faaes da 3 Reaktioner, 7?2 og Ä3, mellem hvilke der vilkaarlig kan opstilles en Betingelse f. Ex. den, at jR2 skal være vandret. De to eneste lodrette Kræfter blive da P-j- Q og -ß/s lodrette Komposant, disse maa da være ligestore og modsatte, hvorved selve R1 og derefter de andre Reaktioner let bestemmes. Friktionen er her ladet ude af Betragtning. Den virker til Gunst for Stabiliteten, idet Rr kan danne en Vinkel = Friktions- vinkelen med Normalen til Frembringerne, hvorved G bringes længere ned. For Sikkerheds Skyld bør dog intet Hensyn tages hertil; Fordelen derved er desuden kun ringe. Med Hensyn til Details gjælde her væsentlig de samme Kegler, som for de øvrige Kraner. 2) Kraner med bevægelig Stamme. AD er Stammen (Fig. 270), hvis nederste Del AB staaer i en Brønd i Funda- mentet; den støttes af et Sporleje i A og af et Halsleje i B. Endvidere bærer den Udlæggeren og Trækbaand samt Tromle og Spil, hvis Tapper hvile i Lejer paa Sidestativer, fast for- bundne med Stamhaen.