Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

213 Ledningsmodstandene i Suge- og Stigrorene kunne beregnes efter Vandets Hastighed i disse Rør, og virke væsentlig som en Forøgelse af henholdsvis Suge- og Trykhøjden. Vandets Masse maa der særlig tages Hensyn til. Den nemlig ved hvert Slag sættes i Gang og atter standses, hvilket medfører, at der foruden det Tryk, som afhænger af Wtehøjden, kommer til at virke et særligt Tryk paa Stemplet, s^art imod og snart i Retning af dettes Bevægelse, alt eftersom Vandsøjlens Hastighed er i Begreb med at tiltage eller aftage, ligeledes fremkommer der særlige Tryk imod Rørvæggene. Under ugunstige Forhold kan der endog fremkomme stærke Stød og Slag imellem Vandmassen og Stemplet, det kan nemlig hænde, at Vandet ved Slagets Begyndelse ikke kan strømme saa hurtigt til, som Stemplet bevæger sig; Stemplet løber da fra bandet, efterladende et lufttomt Bum, men siden indhentes det ’gjen af Vandet, og der foregaar da et Stod. Lignende Stod kunne foregaa i Rørene, idet en Del af Vandmassen løber fra det øvrige Vand, efterladende et tomt ftum, som saa atter udfyldes med et Stod. Alle disse Virk- ninger ere skadelige for Pumpens Gang, de kunde endog helt forstyrre Virkningen eller sprænge Rerene, hvorfor de maa redu- ces til det mindst mulige, og navnlig bor Stod i Pumpen eller 1 Kørene under alle Omstændigheder undgaaes. Rigtignok kunne undertiden Stødene forøge Pumpens Vand- føring ud over, hvad der kan beregnes efter det af Stemplet ^skrevne Volumen, idet Ventilerne blive slaaede op ved det af Stødet foraarsagede Tryk, og lade den bevægede Vandmasse fare 'Sjennem, men, selv uden Hensyn til Stødenes ødelæggende dirkning paa Ventilerne og de øvrige Dele af Pumpen, er denne dirkning meget uøkonomisk, idet Stødene bevirke et Tab i ^vønde Kraft, og altsaa et Arbejdsforbrug, der langt overskrider, ^vad der svarer til Forøgelsen i den løftede Vandmængde. De Forhold, der betinge Stødenes Fremkomst, maa altsaa Armere undersøges. Der kan gaaes ud fra, at Loven for templets Bevægelse er den, som faaes ved en Krumtap med ^ejlatang, thi i de allerfleste Tilfælde bevæges Stemplet mer e^er mindre direkte ved en Krumtap. For en ved Krumtap frembragt retliniet Bevægelse gjælde