Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

221 (f. Ex. ved Sprøjter), end naar der kun tilsigtes at undgaa Stød og uforholdsmæssigt stort Begyndelsestryk paa Pumpestemplet. Herefter skal nu Vindkjedlens Størrelse bestemmes. Det er da nødvendigt, først at bestemme hvormeget Vand der i hvert Tilfælde træder ud og ind i Vindkjedlen ved hvert Slag, den saakaldte fluktuerende Vandmængde. Lad Sla- gets Volumen være q, den fluktuerende Vandmængde = -a. Det gjælder da om at bestemme n. Dette vil imidlertid være vidtløftigt, naar der tages Hensyn til den variable Hastighed i Stigrorene, men Bestemmelsen af n behøver ikke at være meget nøjagtig, og det kan derfor tillades, at betragte Hastigheden i Stigrorene som konstant, hvilket ogsaa skal gjøres i det Føl- gende. De fundne Værdier af n kunne da godt anvendes paa de i Praxis brugelige Vindkjedler. 1) 1 enkeltvirkende lumpe. Staar Krumtappen under Vinklen«, er det siden Dødpunktsstillingen bekrevne Volu- men = A . r (1 — cos a). Stigrorene, som under 1 Om- drejning bortføre et Vandvolumen 2rA, have under Drej- ningen « bortført og Vindkjedlen har altsaa mod- taget 4 / 1 Ar l I — cos a-----, 5 7T / a 161°25' giver Maximum = I.05Jr, a = 18°35' giver Minimum ==—0.05 Ar, hvorved den flukterende Vandmængde = 1.1 Ar = 0.55 q, eller lidt over Halvdelen af Slagets Volumen. 2) 1 dobbeltvirkende Pumpe, eller 2 enkeltvirkende, der pumpe vexelvis. Rørene fore her dobbelt saameget Vand i samme Tid som før, hvorved /aaes, at Vindkjedlen i det vilkaarlige Øjeblik har modtaget A r 1 — cos a — . Maximum for a = 140°25', Minimum for a == 39°25' ere henholdsvis = 4: O.21 Ar, altsaa den fluktuerende Vand- mængde = 0.42 Ar — 0.21 q.