Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
Navet enten med et Bryst som i Fig. 12 eller med en konisk Flade som i Fig. 13. Dette Forhold har væsentlig Betydning for Forbindelsens Varighed; udelod man nemlig f. Ex. Brystet i Fig. 12, vilde Forbindelsen kun være fast, hvis Kilen sluttede absolut nøjagtigt i Hullerne baade i Stang og Nav. Dette er dog umuligt at opnaa i Praxis; der vilde altsaa ske en lille Bevægelse ved Kilen hvergang Paavirkningen skiftede Retning, og derved vilde Forbindelsen snart blive odelagt. Kileforbindelser, der skulle efterspændes. Fig. 14 viser exempelvis en saadan Kileforbindelse anvendt paa et Plejl- stangshoved. Enden af Plejlstangen s og Panderne p omsluttes af Baandet b, der, saavel som Plejlstangen, har Huller, hvor- igjennem er sat 3 Kiler: 2 Kontrakiler k og en Hovedkile K. Ved Efterspændingen drives Hovedkilen længere ind, medens Kontrakilerne blive paa deres Plads. Kontrakilerne gjøre en tredobbelt Nytte: dels holde de med Hagerne Baand og Plej i- stang sammen, dels efterlade de imellem sig et kileformigt Hul til Hovedkilen, medens Hullerne i Baand og i Plejlstang ere prisraatiske, og endelig frembyde de store jevne Flader, hvorpaa Hovedkilen virker. Hovedkilen faar en større Stigning end i de tidligere om- talte Kileforbindelser, nemlig mellem og TV, undertiden endog J. Herved bliver der imidlertid Fare for, at Kilen kan præsses ud af den virkende Kraft under Indvirkning af Stød og Rystelser, som delvis kunne ophæve Friktionen. Kilen sikkres da i sin Stilling paa forskjellig Maade. Fig. 14 viser Hoved- kilen forsynet med en skrueskaaren Forlængelse, hvorved den fastholdes. Fig. 15 viser en Kile, som klemmes af en Skrue, som fra Siden trykker derimod. Skruen trykker i en Rende paa Kilen, herved bliver dels den lille Grad, som kan frem- komme ved Skruens Tryk, gjort uskadelig, og dels bliver Kilen hindret i at flyve belt ud, om ogsaa Skruen skulde løsne sig lidt. 3) Nitter. Fig. 16—21 vise forskjellige Mitteforbindelser. Fig. 16 og 17 vise Samlinger med henholdsvis 1 og 2 Nitterækker, men uden Stødplade; Fig. 18 og 19 Samlinger med enkelt Nitterække