Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Navet enten med et Bryst som i Fig. 12 eller med en konisk
Flade som i Fig. 13. Dette Forhold har væsentlig Betydning
for Forbindelsens Varighed; udelod man nemlig f. Ex. Brystet i
Fig. 12, vilde Forbindelsen kun være fast, hvis Kilen sluttede
absolut nøjagtigt i Hullerne baade i Stang og Nav. Dette er
dog umuligt at opnaa i Praxis; der vilde altsaa ske en lille
Bevægelse ved Kilen hvergang Paavirkningen skiftede Retning,
og derved vilde Forbindelsen snart blive odelagt.
Kileforbindelser, der skulle efterspændes. Fig. 14
viser exempelvis en saadan Kileforbindelse anvendt paa et Plejl-
stangshoved. Enden af Plejlstangen s og Panderne p omsluttes
af Baandet b, der, saavel som Plejlstangen, har Huller, hvor-
igjennem er sat 3 Kiler: 2 Kontrakiler k og en Hovedkile K.
Ved Efterspændingen drives Hovedkilen længere ind, medens
Kontrakilerne blive paa deres Plads. Kontrakilerne gjøre en
tredobbelt Nytte: dels holde de med Hagerne Baand og Plej i-
stang sammen, dels efterlade de imellem sig et kileformigt
Hul til Hovedkilen, medens Hullerne i Baand og i Plejlstang
ere prisraatiske, og endelig frembyde de store jevne Flader,
hvorpaa Hovedkilen virker.
Hovedkilen faar en større Stigning end i de tidligere om-
talte Kileforbindelser, nemlig mellem og TV, undertiden
endog J. Herved bliver der imidlertid Fare for, at Kilen kan
præsses ud af den virkende Kraft under Indvirkning af Stød og
Rystelser, som delvis kunne ophæve Friktionen. Kilen sikkres
da i sin Stilling paa forskjellig Maade. Fig. 14 viser Hoved-
kilen forsynet med en skrueskaaren Forlængelse, hvorved den
fastholdes. Fig. 15 viser en Kile, som klemmes af en Skrue,
som fra Siden trykker derimod. Skruen trykker i en Rende
paa Kilen, herved bliver dels den lille Grad, som kan frem-
komme ved Skruens Tryk, gjort uskadelig, og dels bliver Kilen
hindret i at flyve belt ud, om ogsaa Skruen skulde løsne sig lidt.
3) Nitter.
Fig. 16—21 vise forskjellige Mitteforbindelser. Fig. 16 og
17 vise Samlinger med henholdsvis 1 og 2 Nitterækker, men
uden Stødplade; Fig. 18 og 19 Samlinger med enkelt Nitterække