Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

229 Rand og Ventilhusets Vægge. Ligesom ved Klapventiler be- grændses Ventilens Vandring ved et Anslag, forat Lukningen ikke skal tage for lang Tid. Endelig mærkes, at Ventilen bor ligge saaledes, at det Tryk, som Vandet, naar det stræber at gaa tilbage, udøver paa Ventilen, befordr.er Lukningen, eller i altfald ikke modvirker denne. Ellers kan det hænde, at Ven- tilen bliver staaende aaben, og Pumpen saaledes er uvirksom. Det vilde f. Ex. være urigtigt, om Ventilen i Fig. 296 i løftet Tilstand laa som vist punkteret. Flersædede Ventiler. Hensigten med disse er at opnaa stort Gjennemgangsareal med ringe Løftning af Ventilen. Til de flersædede Ventiler høre Differensventilerne og Kronventilerne, som ere omtalte i Maskinlærens 1ste Del i den Skikkelse, hvori de bruges som Dampfordelingsapparater. Ganske lignende For- roer bruges ogsaa til Pumpeventiler, dog med den Forandring, at de 2 Gjennemgangsaabningers Tværsnit gjeres saameget for- skellige, at Vandet tilstrækkelig let kan aabne Ventilen. Fig. 297 viser saaledes en Kronventil til en Pumpe. En anden Form af Ventil med ringförmige Gj en n eingangs- aabninger viser Fig. 298. V er Ventilen, 8 Ventilsædet. Ved Beregningen af Dimensionerne af denne Ventil, kan man gaa ud fra en vis Løftehøjde af Ventilen, og fordele Aabningerne saaledes, at der overalt bliver saa god Plads som muligt for det gjennemstrømmende Vand, f. Ex. saaledes, at naar a, 6, c, d, e betegne Arealerne af de respektive ringförmige Aabninger, og ligeledes /, <7, A og i betegne Arealerne af de med disse Bog- staver mærkede cylindriske Gjennemgangsaabninger, sættes a=f, d = g +/, b = g + å, e i + Ä, og c = i. Fig. 298 viser Ventilsædet fastholdt ved en Kant af Støbejernet, soro griber ind derover forat hindre det i at løfte sig ved Vandets Tryk. Vægten af en Ventil i Forhold til den Kraft, hvormed Vandet stræber at aabne den eller holde den aaben, har væ sentlig Betydning. Kraften, som stræber aabne Ventilen, er For- skjellen mellem Trykket paa de to Sider af den, hvilken Tryk- forskjel altsaa svarer til et Tab, som lides ved Gjennemgangen Rjennem Ventilen. Saasnart Trykforskjellen bliver større end Vægten af Ventilen, vil denne hæve sig, indtil den standses af Stopper, som skal begrændse dens Bevægelse. Bliver Tryk-