Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

230 forskjellen siden igjen mindre end Ventilens Vægt, lukker den sig atter. Heraf vil det fremgaa, at en tung Ventil fordrer større Trykforskjel forat aabne sig end en let Ventil, og giver altsaa ogsaa større Tab i Arbejde, men paa den anden Side vil den hurtigere lukke sig, naar Trykket henimod Slagets Slutning aftager, hvorimod den lettere Ventil først senere lukker sig, nemlig naar Vandets Tryk efter Slagets Slutning skifter Retning, hvorved den da før Lukningen lader en vis Vandmængde slippe bort, og desuden lukker sig med et Stød, fremkaldt ved Trykket af hele Vandmassen, der stræber at gaa tilbage. Tabet i Vand- mængde vil let kunne blive betydeligt, ligesom ogsaa Stødet kan blive stærkt, navnlig ved hurtiggaaende Pumper, hvorfor man hellere maa bruge en tung Ventil, og finde sig i det dermed forbundne Årbejdstab. Fink foreslaar at gjore dem saa tunge, at de ved største Stempelhastighed, altsaa midt i Slaget, netop kunne bæres at Vandstrømmens Tryk. Dette Tryk antager han endvidere at kunne regne = 1| Gange Trykket af den Vandsøjle, der svarer til største Gjennemstrømningshastighed. Ved at gaa ud herfra findes følgende Talstørrelser: Vandets Middelhastighed i Fod Ventilens Vægt i Pund pr. □" Modstandshøjde i Fod....... 2 O.io 0.24 3 4 5 6 0.23 I 0.40 0.64 0.93 0.54 0.96 1.5 2.16 Beregner man en Ventils Tykkelse herefter, f. Ex. for en Ringventil, saa vil man, naar Vandets Hastighed er stor, let komme til en uforholdsmæssig stor Metaltykkelse, forat faa den tung nok. Dette fører til Anvendelse af Kronventiler og Diffø' rensventiler i saadanne Tilfælde, da man ved disse kan giye Ventilen saa stor Gjennemgangsaabning, det skal være, og dog sørge for at det Tryk, hvormed Vandet virker løftende derpaa, ikke bliver større, end hvad der efter Ovenstaaende svarer til Ventilens Vægt. Det Tab, som lides ved, at noget Vand gaar tilbage gjeO" nem Ventilerne for hvert Slag, før disse lukke sig, maa der tages Hensyn til ved Pumpens Konstruktion. Skal der f. Ex. løftes et Vandvolumen Q pr. Sekund, beregnes Pumpens Volumen efte* et større Vandvolumen = hvor /i er Fyldningsgraden,