Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
en Cirkel, Vandspejlet i en ret Linie og Vindelfladerne ligeledes
i rette Linier. Snittene II og IV ere udtegnede, Cirklerne s
og m ere Skjæringslinierne med henholdsvis Spindlen og Mant-
len, de rette Linier vt, v2 og v3 Skjæringslinierne med Vindel-
fladerne og o Skjæringslinien med Vandspejlet. De skraverede
Arealer ere de beskyllede Dele af Snittene. I II har Vandet
ikke naaet den overliggende Gænge v3, det er derimod Tilfældet
med Snit IV, hvor den beskyllede Del af Arealet derfor be-
grændses af o, s, v3 og m. Paa lignende Maade kunne de
øvrige Snits beskyllede Arealer findes. løvrigt haves ogsaa
forskjellige Formler til en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Vand-
føringen.
Hastigheden, hvormed en Skrue omdrejes, maa ikke være
for stor, da Virkningsgraden aftager meget stærkt, naar Ha-
stigheden overskrider en vis Værdi, dels paa Grund af den
sterre Ledningsmodstand mod Vandets Bevægelse, og dels paa
Grund af Centrifugalkraften. Paa den anden Side vil en for
langsom Gang ogsaa forringe Virkningsgraden, navnlig ved den
hollandske Skrue, hvor Tabet gjennem Spillerummet vil gjøre
sig gjældende. Hastigheden kan f. Ex. tages saa stor, at Vandet
føres i Skruens Længderetning med en Hastighed af ca. 3—4
Fod pr. Sekund, men iovrigt kan Skruen taale temmelig bety-
delig Variation i Hastighed, hvorfor den er et af de Vandløft-
ningsredskaber, der bedst lader sig bruge i Forbindelse med en
saa ustadig Bevægkraft som Vindkraft.
4) Kastehjul.
Ved disse kunne store Vandmasser transporteres, men kun
til en forholdsvis ringe Løftehøjde, f. Ex. 3 å 4'. Fig. 312 viser
et Kastehjul. Det har Skovler omtrent som et Brysthjul, dog
have Skovlerne en Hældning i Forhold til Radius, der er modsat
den Hældning, man vilde give et Brystbjuls Skovler. Hjulet
omdrejes i Pilens Retning. Saadanne Hjul bruges mest i Hol-
land til Torlægningsarbejder o.lgn., og bevæges ofte ved Vind-
kraft.
Fig. 313 er Royens Pumpehjul, en nyere Form ligeledes
af hollandsk Oprindelse. Det er ligesom det ældre Kastehjul
skikket til at transportere store Vandmasser, men kun med ringe