Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
238 en Cirkel, Vandspejlet i en ret Linie og Vindelfladerne ligeledes i rette Linier. Snittene II og IV ere udtegnede, Cirklerne s og m ere Skjæringslinierne med henholdsvis Spindlen og Mant- len, de rette Linier vt, v2 og v3 Skjæringslinierne med Vindel- fladerne og o Skjæringslinien med Vandspejlet. De skraverede Arealer ere de beskyllede Dele af Snittene. I II har Vandet ikke naaet den overliggende Gænge v3, det er derimod Tilfældet med Snit IV, hvor den beskyllede Del af Arealet derfor be- grændses af o, s, v3 og m. Paa lignende Maade kunne de øvrige Snits beskyllede Arealer findes. løvrigt haves ogsaa forskjellige Formler til en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Vand- føringen. Hastigheden, hvormed en Skrue omdrejes, maa ikke være for stor, da Virkningsgraden aftager meget stærkt, naar Ha- stigheden overskrider en vis Værdi, dels paa Grund af den sterre Ledningsmodstand mod Vandets Bevægelse, og dels paa Grund af Centrifugalkraften. Paa den anden Side vil en for langsom Gang ogsaa forringe Virkningsgraden, navnlig ved den hollandske Skrue, hvor Tabet gjennem Spillerummet vil gjøre sig gjældende. Hastigheden kan f. Ex. tages saa stor, at Vandet føres i Skruens Længderetning med en Hastighed af ca. 3—4 Fod pr. Sekund, men iovrigt kan Skruen taale temmelig bety- delig Variation i Hastighed, hvorfor den er et af de Vandløft- ningsredskaber, der bedst lader sig bruge i Forbindelse med en saa ustadig Bevægkraft som Vindkraft. 4) Kastehjul. Ved disse kunne store Vandmasser transporteres, men kun til en forholdsvis ringe Løftehøjde, f. Ex. 3 å 4'. Fig. 312 viser et Kastehjul. Det har Skovler omtrent som et Brysthjul, dog have Skovlerne en Hældning i Forhold til Radius, der er modsat den Hældning, man vilde give et Brystbjuls Skovler. Hjulet omdrejes i Pilens Retning. Saadanne Hjul bruges mest i Hol- land til Torlægningsarbejder o.lgn., og bevæges ofte ved Vind- kraft. Fig. 313 er Royens Pumpehjul, en nyere Form ligeledes af hollandsk Oprindelse. Det er ligesom det ældre Kastehjul skikket til at transportere store Vandmasser, men kun med ringe