Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
Løftehøjde. Det har 6—12 krummede Skovler og bevæger sig
i en Slutrende, der kun er lidt længere end Afstanden mellem
2 og 2 Skovler. Ved Siderne slutter det naturligvis mod Væg-
gene med saa lille Spillerum som muligt. Naar det udføres
med Omhu, Hjulet af Jern og Slutrenden af Beton, kan det
give en meget god Virkningsgrad, navnlig naar Breden af Hjulet
er stor, thi derved faar Tabet gjennem Spillerummet forholdsvis
mindre at betyde. Hjulet kan bruges indtil en Maximums
Løftehøjde af ca. 8', Periferihastigheden tages gjerne == 3 å 4'.
En væsentlig Fordel ved Hjulet er, at Vandstanden udenfor kan
variere betydeligt, uden at dette hindrer Pumpens Virkning.
5) Ceiitrifugalpumper.
Centrifugalpumperne virke paa Vandet ved Skovler, anbragte
paa et Hjul, som drejes hurtigt rundt om sin Axe. Vandet
tilledes inde ved Axen, passerer imellem Skovlerne og drives
saavel ved Centrifugalkraften som ved det Tryk, Skovlerne paa
Grund af deres Form udøve paa Vandet, ud i et ringformigt
Rum, som omgiver Hjulet, og hvorfra Vandet atter gaar op
gjennem Stigroret.
Den ældste Form af Centrifugalpumper, som gav en tilfreds-
stillende høj Virkningsgrad, var Appolds Pumpe (Fig. 314), op-
funden henimod Midten af dette Aarhundrede. Den havde et
Hjul med jevnt krumme Skovler, og et stort spiralforraigt Rum
uden om Hjulet, hvori Vandet lededes jevnt til Stigroret. Noget
senere er Gwynnes Pumpe (Fig. 315), med Skovlerne radiale paa
største Delen af deres Længde, og stærkt krummede i den
yderste Ende. Rummet udenom Hjulet var snævert, og ikke
spiralforraigt. Gwynnes Pumpe staar i Henseende til Virknings-
grad langt tilbage for Appolds; efter Forsøg af Morin giver
Appolds en Virkningsgrad af ca. 0.65 — 0.70, medens Gwynnes
Pumpe kun giver 0.30, hvilket maa tilskrives de Tab i Arbejde,
som ved denne Pumpe lides paa Grund af Vandets Stødvirkning
mod Skovlerne og de pludselige Hastighedsforandringer af Vand-
strømmen. De nu brugelige Former af Centrifugalpumper bor
derfor have de jevnt krummede Skovler og det spiralformede
Rum fælles med Appolds Pumpe, hvilket Beregningen ogsaa
fører til.