Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

20 Friktionens Arbejde pr. Minut for et Element er nu, naar // er Friktionscoefficienten: - p.plRd

— SpPRo...............(15) —y 4 H eller det samme som om en Modstand —. P virkede paa Tap- 7T pens Radius. Istedet herfor bestemmes Friktionen oftest efter Formlen F= pxP og altsaa Arbejdet der tabes pr. Minut A = 2^7?. P.o.......................(16) Efter Morins Forsøg er px = 0.07 å 0.08 for Tapper af Smedejern eller Støbejern i Lejer af Stebejern eller Bronce, smurte med Olie, Tælle eller Svinefedt, og Smørelsen fornyet paa sædvanlig Maade. Ved uafbrudt, rigelig Smøring blev Pi — 0.054 og ved saa sparsom Smøring, at Fladerne ikkun netop vare fedtede, fandtes px = 0.16 å 0.19 eller derover. Herved maa dog bemærkes, at Koefficienterne kunne variere betydeligt efter de Omstændigheder, hvorunder Tappen arbejder. Heraf lader det sig forklare, at senere Forsøg have givet Re- sultater, der væsentlig afvige herfra, og navnlig i flere Tilfælde betydelig mindre Friktion. Det viser sig f. Ex. at naar en Tap har slidt sig til ved stadig at løbe i samme Retning, er dens Friktion ved Omdrejning i denne Retning mindre end naar man lader den dreje sig i den modsatte Retning. Ligeledes har Smørelsens Beskaffenhed stor Betydning, idet Tapper med ringe Tryk pr. Arealenhed skulle have tyndflydende Smørelse, medens Tapper med større Tryk give mindre Friktion ved An- vendelsen af fastere Smøremidler. 2) Tapper med Tryk i Axens Retning. Hertil høre: a) Sportapper (Fig. 33 a, 6, c) og b) Kam- tapper (Fig. 35). De første tjene især til at understøtte en staaende Axels nederste Ende, de sidste, der bestaa af et System af Ringe, uddrejede af selve Axlen, tjene ligeledes ofte til at støtte staaende Axler, f. Ex. for Turbiner, Centrifugalpumper o. Ign., men des-