Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
50 saaledes ved en Fjer paa Axien, der indgriber i en Not i Navet, at det ved sin Omdrejning tager Axien med. Fig. 75 viser en Tandkobling med ikkun 3 Tænder. Det forskydelige Koblings- stykke føres ved en Vægtstang, hvis ene Ende er gaffeldelt og forsynet med et Par Tapper, som, omsluttede af Pander, gribe ind i den cirkulære Rille i den flyttelige Koblings Nav. Axlernes centrale Stilling sikkres ved at lade den ene med en Tap styres i den anden. En Tandkobling som Fig. 75 vil kun kunne overføre Be- vægelsen med én bestemt Omdrejningsretning; ønskes derimod at Bevægelsen skal ske i begge Retninger, bruges en Form af Tænder, som Fig. 76 viser. Denne Tandform tilsteder derimod ikke at rykke Koblingen i Indgribning medens den drivende Axel er igang, ialtfald ikke naar Bevægelsen er hurtig, hvilket kan ske ved Fig. 75. Udrykning vil derimod nok kunne ske under Bevægelsen. Den Kraft, der fordres til Udrykning, be- stemmes ved Friktionen paa Grund af Tandtrykket, og da dette aftager, naar Radius voxer, vil det forstaaes, at Udrykningen lettes ved at gjøre Radius stor. En anden Maade at lette Ud- rykningen paa, bestaar i at stille de trykkende Tandflader noget skraat, som vist Fig. 77, dog maa Vinklen med Frembringeren kun være lille, f. Ex. 3°, da ellers Koblingen kunde udløse sig selv, hvilket absolut vilde ske, naar Vinklen blev større end Friktionsvinklen. Antallet af Tænder i en Tandkobling varierer fra nogle faa til særdeles mange. Jo flere Tænder der findes, desto be- sterntere sker naturligvis Indrykningen. Med Koblingen Fig. 75 vil saaledes den drivende Axel efter Indrykningsejeblikket kunne dreje sig indtil | Omdrejning fer den drevne Axel tages med. Ved alle Tandkoblinger bliver den drevne Axel, naar Ind- rykningen sker uden at standse Maskineriet, pludselig sat igang med samme Hastighed som den drivende Axel. Der sker altsaa et Stød, der virker saa stærkt dels paa Tænderne og dels paa Axler o. dsl., at der derved meddeles det før stille- staaende Maskineri den til Hastigheden svarende levende Kraft. Indrykning af Tandkoblinger under Gangen kan derfor kun ske, naar det derved igangsatte Maskineri kun indeholder ringe Masse, eller Hastigheden kun er ringe. Ellers bruges