Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion
Forfatter: S.C. Borch
År: 1885
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med ti litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
saaledes ved en Fjer paa Axien, der indgriber i en Not i Navet,
at det ved sin Omdrejning tager Axien med. Fig. 75 viser en
Tandkobling med ikkun 3 Tænder. Det forskydelige Koblings-
stykke føres ved en Vægtstang, hvis ene Ende er gaffeldelt og
forsynet med et Par Tapper, som, omsluttede af Pander, gribe
ind i den cirkulære Rille i den flyttelige Koblings Nav. Axlernes
centrale Stilling sikkres ved at lade den ene med en Tap styres
i den anden.
En Tandkobling som Fig. 75 vil kun kunne overføre Be-
vægelsen med én bestemt Omdrejningsretning; ønskes derimod
at Bevægelsen skal ske i begge Retninger, bruges en Form af
Tænder, som Fig. 76 viser. Denne Tandform tilsteder derimod
ikke at rykke Koblingen i Indgribning medens den drivende
Axel er igang, ialtfald ikke naar Bevægelsen er hurtig, hvilket
kan ske ved Fig. 75. Udrykning vil derimod nok kunne ske
under Bevægelsen. Den Kraft, der fordres til Udrykning, be-
stemmes ved Friktionen paa Grund af Tandtrykket, og da dette
aftager, naar Radius voxer, vil det forstaaes, at Udrykningen
lettes ved at gjøre Radius stor. En anden Maade at lette Ud-
rykningen paa, bestaar i at stille de trykkende Tandflader noget
skraat, som vist Fig. 77, dog maa Vinklen med Frembringeren
kun være lille, f. Ex. 3°, da ellers Koblingen kunde udløse sig
selv, hvilket absolut vilde ske, naar Vinklen blev større end
Friktionsvinklen.
Antallet af Tænder i en Tandkobling varierer fra nogle faa
til særdeles mange. Jo flere Tænder der findes, desto be-
sterntere sker naturligvis Indrykningen. Med Koblingen Fig. 75
vil saaledes den drivende Axel efter Indrykningsejeblikket kunne
dreje sig indtil | Omdrejning fer den drevne Axel tages med.
Ved alle Tandkoblinger bliver den drevne Axel, naar Ind-
rykningen sker uden at standse Maskineriet, pludselig sat
igang med samme Hastighed som den drivende Axel. Der sker
altsaa et Stød, der virker saa stærkt dels paa Tænderne og
dels paa Axler o. dsl., at der derved meddeles det før stille-
staaende Maskineri den til Hastigheden svarende levende Kraft.
Indrykning af Tandkoblinger under Gangen kan derfor kun ske,
naar det derved igangsatte Maskineri kun indeholder ringe
Masse, eller Hastigheden kun er ringe. Ellers bruges