Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

49 Naar Ax ler ne ikke ligge i samme Plan, skal Mell emaxlens Modtagergaffel komme i Plan med den drivende Axel, samtidig med at Afgivergaflen kom- mer i Plan med den drevne Axel. Man kan da enten have første og sidste Axel parallele (Fig. 71) A og B, eller under en Vinkel 2 a med hinanden som og B', eller man kan endelig have sidste Axel efter en hvilkensomhelst Frembringer i Keglefladen, som fremkommer vød Omdrejning af B om C’s Midtlinie, naar kun Gaflerne sættes efter de ovenfor angivne Regler. De i 72—74 viste Former af Universalkoblinger ville let forstaaes. Fig. 72 er en Kobling til Skrueaxlen for et Damp- skib; a er her lille, men variabel paa Grund af at Skibet ikke er fuldkommen stivt. Gaflerne bære her Tapperne, og Korset er erstattet ved en Ring, r, som ligger udenom dem, og inde- holder Lejerne. Den er samlet af 2 Halvdele ved de antydede Bolte. Alle Delene ere af Smedejern. Fig. 73 er en Kobling til lettere Axler. Det samme gjælder om Fig. 74 (hvor den ene Axel er udeladt paa Figuren). Korset dannes af et støbt Stykke med 2 Huller til Bolte, der gaa helt igjennem. Disse Bolte kunne derfor ikke ligge i samme Plan, men ere forsatte et Stykke = Boltetykkelsen. Herved indkommer der en Fej] i bevægelsen, idet Axlernes Midtlinier ikke ere fastliggende under bevægelsen, men forskyde sig lidt i Forhold til hinanden. Den bruges meget til simpelt Maskineri, navnlig til Landbrugs- maskiner, f. Ex. til at forplante Bevægelsen fra Hestegang til Tærskemaskine eller lign. b) Udløselige Koblinger. Disse kunne inddeles i «) Tand koblinger, der overføre bevægelsen ved Tænder der indgribe i hinanden, og /?) Frik- tionskoblinger, der overføre Bevægelsen ved Hjælp af den diktion, som fremkommer ved at glatte Flader præsses imod banden. a) Tandkoblinger. I Keglen er det ene Stykke kilet fost paa den tilhørende Axel, medens det andet Stykke kan forskydes langs sin Axel, med hvilken det dog er forbundet 4