Forelæsninger over Maskinlære
Andel del: Maskindeles Beregning og Konstruktion

Forfatter: S.C. Borch

År: 1885

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 263

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med ti litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 295 Forrige Næste
Kraftmaskinkoblinger. Herved forstaaes selvudløselige Koblinger, som tjene til at forbinde en Kraftmaskine med en Axel, paa hvilken tillige en anden Kraftmaskine virker. En saadan Kobling skal kunne tillade, at den ene Maskine virker ganske uafhængig af den anden og altsaa ogsaa at den kan standses uden at den anden standses, og selvstændig drive Ma- skineriet uden at trække den anden rundt med. Der haves flere Former heraf. Fig. 82 viser Uhlhorns Kobling. Stykket A drives af Kraftmaskinen, B sidder paa den Axel, som er fælles for begge Kraftmaskiner. B indeholder 2 Spærhager Z>, der sidde i tilsvarende Fordybninger, og holdes deri ved Ringen r. A har en ringförmig Rand, der omslutter B og har Fordyb- ninger, hvori Spærhagerne b kunne indgribe. Desuden sidder paa A Fjedrene a. Naar nu A drejes i Pilens Retning medens B staar stille, eller drejer sig langsommere end A, vil den af Spærhagerne, som først træffer paa en Fjeder, rejses ivejret at denne og gribe ind i Fordybningen i A saaat den tages med. Standses derimod A, vil B, hvad enten den nu drives af den anden Kraftmaskine eller kun lober ifølge sin levende Kraft, bringe Hagen b ud af Fordybningen og Fjedrene ville da glippe over Hagerne. 5) Iljiihærker. Til at overføre en Omdrejningsbevægelse fra én Axel til en anden, som ikke ligger i Flugt dermed, bruges i Almindelighed et Hjul værk, bestaaende af 2 Hjul, et paa hver af Asierne, og forbundne paa saadan Maade, at det ene Hjul ved sin Be- vægelse tager det andet med sig. Hjulværkerne kunne enten virke ved Friktionen paa deres glatte Overflader, mod hvilke der udøves et vist Tryk, eller ved Indgribning af Tænder, anbragte paa deres Over- flader. Hver af disse Slags kan atter være direkte virkende, naar de umiddelbart berøre hinanden, eller indirekte virkende, naar der indskydes et bøjeligt Mellemled (Rem, Snor, Kjæde), ßom er i Berøring med dem begge. Der haves altsaa a) Direkte virkende Friktionshjul, eller simpelthen Friktions-