Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 171 blomster udvikler der sig 3—5-rummede kapsler af størrelse som nødder og indtil æbler. I Indien og China har bomuld været dyrket og anvendt fra de ældste tider. Sanskritskrifter fra omtr. 1500 aar f. Chr. omtaler bomuldstøier. Først langt senere kom bomuldsdyrkningen til Egypten. I Europa blev bomuldstøier bekjendt ved Alexander den stores krigstog, senere i det gamle Rom. Et nærmere kjendskab til dette stof fik Europæerne først gjennem den berømte reisende Marco Polo i anden halvdel af det 13de aarh. I Amerika var bomuld ligeledes kjendt som spindemateriale i lang tid, hvilket fremgaar . af Columbus’s, Cortez’s og Pizarro’s beretninger. I Europa har forarbeidelsen af bomuld først lidt efter lidt udviklet sig fra 14de til 17de aarh., først i Venetien og Milano, hvorfra den udbredte sig til Schweiz, Tyskland (i det 15de aarh.) og Frankrig. I England, for tiden bomuldsindustriens første land, har bearbeidelsen af bomuld først udviklet sig ved begyndelsen af det 18de aarh. og taget et mægtigt opsving, siden spindemaskinen blev opfundet omkring aarene 1770. Efterhaanden som behovet stadig er steget, har dyrkningen af bom- uld hævet sig til et meget høit standpunkt, særlig i sydstaterne i den amerikanske union. Herfra blev bomuld første gang eksporteret til Eng- land i aaret 1747 og allerede 1790 stod de forenede stater høiest i pro- duktion. Kun under den herjende borgerkrig (1862) gik bomuldsdyrk- ningen tilbage, hvorved den til gjengjæld udviklet sig i Ostindien, Egypten og i Sydamerika. For tiden staar atter de forenede stater høiest og leverer omtr. 2/b af verdensproduktionen. (1 aaret 1898 f. eks. produ- cerede de forenede stater 2,1 mill, f, Ostindien 274,000 t og Egypten 288,000 t. Verdensproduktionen i de sidste aar har gjennemsnitlig været 3,2 mill. f). Den vigtigste bomuldsplante er b ar bados bo muldsb usken {gos- sypium barbadense), der«]vokser paa Barbados og andre vestindiske øer og bliver IV2 til 3 m høi. Dens sorte frø bærer kun lange, silke- glinsende haar, som let lader sig løsne fra frøet. Fra denne art stammer de fineste og længste bomuldssorter, f. eks. den berømte Sea-Island- bomuld. Stor udbredelse har ogsaa den i Ostindien hjemmehørende urte- agtige bomuldsplante {gossypium herbaceum) og de deraf stammende varieteter. Den er, en V2—2 m høi, énaarig plante, der dyrkes gjennem hele det sydlige og østlige Asien, Egypten, Mellem- og Sydamerika. I Indien dyrkes ogsaa om end i liden skala bo ni uldstræet {gossy- pium arboreum), der bliver indtil 6 m høit og i China Nanking-bom- uld {gossypium religiosum). Endelig dyrker man noget den ha are de bomuldsplante {gossypium hirsutum). Bomuldsavlen drives i store plantager, hvor planterne udsaaes i rækker, der er 1—IV2 m fra hinanden. Høstningen bestaar i afpluk- ning af de netop opspringende kapsler og finder sted i Nordamerika lidt efter lidt fra august til december, i Indien nogle maaneder tidligere. I almindelighed plukkes der for haanden, men i den sidste tid benytter man ogsaa maskiner i dette øiemed. I egne huse tørres de indbragte frugter fuldstændig, og raabomulden udtages af de aabne kapsler. Adskillelsen af bomuld fra frøene — den saakaldte egrene ring